Efterisolering af loft og tag - få et uforpligtende tilbud

En af de største besparelser på varmeregningen kan hentes hjem ved at efterisolere loft og tag.

Det kan godt tage nogle år, før investeringen er tjent hjem, men i mellemtiden kan du nyde godt af et forbedret indeklima, som gør boligen behagelig at opholde sig i og lettere at sælge.

Når du får din bolig isoleret af en Autoriseret ROCKWOOL Partner, får du en kvalitetsløsning, hvor certificerede isoleringsprodukter kombineres med en faglig kompetent udførelse.

Isolering og efterisolering af loft og tag kan foretages på to måder, alt efter hvilken type du har:

Hvis dit loft og tag ser ud som på billedet ovenfor, har du et loft, der ikke kan udnyttes til beboelse

Anvender du f.eks. olie til opvarmning af dit hus, og har du i dag kun 100 mm isolering på loftet, er det ikke ualmindeligt, at du kan spare over 3.000 kroner om året ved at efterisolere loftet op til 300 mm.

Hvis der er dårlige adgangsforhold og lav taghældning, kan efterisolering af loft og tag med fordel ske ved udlægning af ROCKFILL loftgranulat. Den eksisterende isolering bevares, men den skal som regel udbedres eller rettes til, før efterisoleringen af loft og tag udføres.

Hvis dit loft og tag ser ud som på billedet ovenfor, har du et loft, der kan udnyttes som beboelse

Det er et lidt større projekt, men bestemt ikke umuligt at foretage en efterisolering af loftet, og det vil ofte også være muligt at øge komforten og indeklimaet, da man får mulighed for at forbedre tætheden af konstruktionerne.