Ansvarlig produktion

ROCKWOOLs danske fabrikker har arbejdet med genanvendelse og cirkulær økonomi længe før, det blev moderne. For os har det været snusfornuft og god husholdning i forhold til jordens ressourcer.

factory, Doense, production

Vores produktion er omfattet af såvel kvalitetssikringssystem (ISO 9001) som miljøledelsessystem (ISO 14001). Det betyder, at vi hele tiden sætter nye mål for at bruge ressourcerne mere effektivt i vores produktion.

Det gør vi blandt andet ved at udvikle innovative, nye smelteteknologier, der reducerer udledningen af CO2 markant, øge vores anvendelse af recirkulerede materialer, og ved at anvende overskudsvarme til fjernvarme, der forsyner lokalsamfundene i Vamdrup og Doense.

Jordens egne ressourcer 40
I ROCKWOOL producerer vi isoleringsprodukter af den højeste kvalitet. Vores isolering fremstilles efter en opskrift, som i vid udstrækning ligner indholdet i jordskorpen. Vi har mulighed for at anvende forskellige typer råvarer, men den primære råvare er basalt – en type af vulkansk sten.

Basalt er en naturlig ressource, som findes i rigelige mængder. Derfor løber hverken jorden eller vi tør. Hvert år skaber vulkansk aktivitet og pladetektonik nye reserver af basalt, faktisk omkring 38.000 gange mere end den mængde ROCKWOOL-koncernen årligt anvender på verdensplan.

Hver dag genskaber vi den vulkanske proces i vores produktionsproces, for at smelte sten om til fibre, en proces der foregår ved ekstremt høje temperaturer. Det er overskudsvarmen fra denne smelteproces, der anvendes til fjernvarme. I 2019 forsynede vi ca. 1.500 huse med fjernvarme.

Genanvendelse og upcycling
Hos ROCKWOOL arbejder vi med både genanvendelse og upcycling. Udover vores jomfruelige råvarer anvender vi også sekundære råvarer. De består af returuld fra byggepladser og genbrugsstationer, fraskær fra vores egen produktion, samt restprodukter fra andre industrier.

For at sikre at vores isolering genanvendes, har vi en returordning, hvor vi indhenter brugt isolering og fraskær fra byggepladser og genbrugsstationer, og bringer det retur til produktionen i Doense. Stenulden granuleres og indgår i smelteprocessen på lige fod med vores andre råvarer, uden tab af kvalitet og ydeevne. I 2019 tog vi mere end 8.600 tons brugt stenuldsisolering retur.

De restprodukter vi anvender fra andre industrier, kan være alt fra kasseret sanitet, som gamle toiletter og håndvaske, slagger fra kraftværker, glødeskaller fra jernindustrien og filterstøv fra cementindustrien. Det er restprodukter som andre industrier ser som affald, men som erstatter jomfruelige råvarer i vores produktion. Vi kalder det industriel symbiose. I Danmark har vi igennem årene årligt anvendt 40.000-50.000 tons restprodukter fra andre industrier. Affald som ellers ville være endt som deponi.

Det er denne cirkulære tilgang til vores produktion, der gør at vi i dag kan fremstille isoleringsprodukter med så høj en grad af genanvendte materiale.