A-BATTS på loft. Efterisolering nedefra

Har du en eksisterende loftisolering, som du ikke kan komme til at efterisolere oppefra, så kan du gøre det nedefra.

Sådan gør du:

Trin 1

Montér regler i mål, der har samme højde som den planlagte isoleringstykkelse.

Reglerne monteres med 450 mm afstand mellem reglernes midtpunkter.

A-BATTS skæres til med et lille overmål, så de kan sidde i spænd mellem reglerne.

Montér ROCKWOOL A-BATTS mellem reglerne.

Trin 2

ROCKWOOL VapourStop dampspærre eller ROCKWOOL Climate fugtvariabel dampspærre bør monteres på den varme side.

Dampspærren skal have et overlap på mindst 50 mm. Dampspærren tapes ved overlap og op mod de øvrige dele af konstruktionen, så den slutter tæt. 

Anvend ROCKWOOL Inline eller Partline dampspærretape. Sørg for, at dampspærren slutter tæt til væggene, så der ikke kan opstå luftlækager til loftrummet.

Anvend ROCKWOOL Easykit eller Multikit tætningsklæber til dette.

Trin 3

 Montér derefter din loftbeklædning.

 

OBS! Ved eventuel istallation af lamper eller spotlights bør tætningen udføres ekstra omhyggeligt

Et ROCKWOOL isoleringsprodukt sparer typisk i hele levetiden 100 - 130 gange den energi- og CO2 mængde, der anvendes til produktets fremstilling.