Efterisolering og energieffektivisering er en god investering for mange boligejere. Det konkluderer en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut.
Ifølge rapporten kan man, ved at bruge 100.000 kr på en efterisolering af huset, spare 2-3.000 kr på varmeregningen gennem de næste 30 år.
En energieffektivisering kommer desuden ikke kun bygningsejeren til gavn, men vil helt generelt nedsætte udledningen af drivhusgasser fra fossile brændsler, uanset hvilken energikilde man anvender i den pågældende bygning.
Helt konkret går godt en tredjedel af det samlede danske energiforbrug i dag til opvarmning af bygninger. Ifølge rapporten vil en renovering af den eksisterende bygingsmasse, op til kravene i det gældende bygningsreglement, nedbringe varmeforbruget med en tredjedel. Dvs. at det samlede danske energiforbrug kan reduceres med ca. 10 pct. alene som følge af varmebesparelser i eksisterende bygninger.
kilde: sbi.dk