Generelt om ROCKWOOL lydegenskaber

ROCKWOOL stenulds opbygning med luftfyldte hulrum giver en porøsitet, der sikrer, at materialet har gode lydabsorberende egenskaber. ROCKWOOL stenuld har desuden gode fysiske egenskaber i forhold til at dæmpe lydens gennemgang i konstruktionen - de såkaldte lydreducerende egenskaber.

For at tilvejebringe et passende lavt støjniveau over for naboer, skal lydreduktionstallet for tagets konstruktion tilgodeses. Af hensyn til det interne akustiske klima skal rumoverfladerne desuden være tilpas lydabsorberende.

I industrilokaler, hvor Arbejdstilsynet stiller krav til tilladeligt støjniveau, kan dette opfyldes ved opsætning af lydabsorberende produkter, f.eks. udførelse af ROCKWOOL lydtagsløsninger i perforerede stålpladetage.

Ved anvendelse af ROCKWOOL lydtagsløsninger opnås en god akustisk regulering i de underliggende lokaler, og der kan ligeledes opnås en væsentlig lydreduktion i retning inde/ud og retning ude/ind.

Ved behov for yderligere støjdæmpning anbefales brug af ROCKFON Loftsbatts eller ROCKFON Bafler.

For nærmere information vedr. disse produkter - kontakt ROCKFON A/S.

Absorptionskoefficient for lydabsorberende ROCKWOOL produkter

Perforeret stålpladetag, hvor der er udført et ROCKWOOL lydtag isoleret med ROCKWOOL lydunderlagsplade, tilbagetrukken dampspærre og Hardrock Energy 80 mm som tagisolering.

Hvad er lyd

Ved lyd forstås elastiske svingninger i et fast, flydende eller luftformigt medie. Svingninger i luft kaldes luftlyd, mens svingninger i eksempelvis konstruktioner kaldes bygningslyd.

Lydudbredelse i luft sker ved, at en lydkilde gennem mekanisk påvirkning sætter luftpartiklerne i svingning omkring deres ligevægtsstilling. Som følge af luftens elasticitet breder denne svingningsbevægelse sig til stadig fjernere luftpartikler og der opstår således en lydbølge.

Ved partiklernes bevægelse i luften fremkommer et vekslende over- og undertryk - Lydtrykket.

Det antal gange per sekund en luftpartikel udfører en hel svingning kaldes frekvensen f, som beskrives i enheden Hz (Hertz).

Det unge menneskelige øre kan opfatte lyd indenfor frekvensområdet 20 til 20.000 Hz. Indenfor bygningsakustikken arbejdes normal med værdier imellem 100 - 4.000 Hz.

Lydabsorption

Når en lydbølge, der udbreder sig i luft, rammer et materiale, f.eks. et ROCKWOOL lydtag, vil en del af lydeffekten reflekteres, en anden del vil transmitteres via konstruktionen, mens den største del af lydeffekten vil absorberes i ROCKWOOL gitterstrukturen og omdannes til varmeenergi.

Et materiales evne til at absorbere lyd karakteriseres gennem lyd absorptionskoefficienten.

Lydabsorptionskoefficienten er defineret som forholdet mellem den lydeffekt der absorberes og transmitteres af materialet eller konstruktionen i forhold til den indfaldende lydeffekt. Altså et udtryk for, hvor meget af lydeffekten, der kan opfanges i materialet eller konstruktionen.

Absorptionskoefficienten er stærkt afhængig af frekvensen af den indfaldende lydeffekt og angives derfor oftest i tabelform i oktaver ved frekvenserne 125, 250, 500, 1000, 2000 og 4000 Hz.     

Lydreduktion

En konstruktions lydisolerende egenskaber karakteriseres ved konstruktionens evne til at hindre lydens gennemgang. Et udtryk herfor får man gennem lydreduktionstallet R, der er defineret som:

 

hvor P1 og P2 er henholdsvis den indfaldende og den udstrålende lydeffekt.

Hvis f.eks. 1/1000 del af den indfaldende lydenergi udstråles på den anden side af konstruktionen fås reduktionstallet R = 10 Log x 1000 = 30 dB. Jo større reduktionstal, jo bedre er lydisoleringens dæmpning.

Ved angivelse af konstruktioners reduktionstal R angives ofte den vægtede værdi, Rw, som er vægtet i forhold til lydreduktionen ved forskellige frekvenser.

Alternativt angives lydreduktionskurven som tabelværdi af frekvensen. Der angives desuden værdier afhængigt af lydens retning - inde/ud eller ude/ind.

Efterklangstid /Rumakustik

Den vigtigste størrelse til karakterisering af et rum eller lokales akustiske egenskaber er efterklangstiden.

Et rums efterklangstid kan bestemmes som den tid der går før en momentant afbrudt lyd- eller støjkildes lydtryk falder 60 dB. (Sabine metoden).

Ved hjælp af en mikrofon, en forstærker og en modtager koblet til en skriver, kan efterklangstiden bestemmes på en kurve, hvor tiden for de 60 dB dæmpning kan aflæses.

Alternativt kan rummets akustik og efterklangstid beregnes efter Sabines formel, hvis man har kendskab til de forskellige overfladematerialers absorptionsegenskaber.

Tsab = 0,16 x V / A,

hvor Tsab er efterklangstiden i sekunder, V er rummets volumen i m3 og A = den totale absorptionsmængde i m2. (m2-Sabine).     

 Den totale absorptionsmængde for et rum beregnes som:

A = a1 x S1 + a2 x S2 + ......an x Sn

hvor an og Sn angiver de enkelte begrænsningsfladers absorbtionskoefficienter og delarealer. (Sabines formel gælder kun for amiddel = A / S mindre end 0,3).

Efterklangstiden i et rum varierer med frekvensen, og det er derfor vigtigt ved beregninger at tage hensyn til efterklangstidens frekvensafhængighed. Et rum med hård lyd er et rum, hvor lyden bliver "hængende" i rummet meget længe - lang efterklangstid, mens et rum med meget kort efterklangstid vil opleves som et "dødt" rum.

Efterklangstiden for et rum er desuden afhængig af stole, tæpper, personer m.v., hvorfor disse kan tages med i beregning, hvis der skal regnes bedst muligt.

Beregningseksempel:

Industrilokale, V = 60 m3, hvor tagkonstruktionen består af ROCKWOOL lydtagsløsning med kombination af perforeret stålplade, ROCKWOOL 50 mm Lydunderlagsplade, tilbagetrukken dampspærre, Hardrock 100 mm tagisolering samt to lag tagpap:

 A = Absorptionsenheder an x Sn) m2 Sabine
Konstruktionsdel125 Hz150 Hz500 Hz1000 Hz2000 Hz4000 Hz
RW-Lydtag, 20 m26,6018,2020,0012,806,406,08

Teglvægge , 48 m2

0,480,960,961,921,441,44
Trægulv, 20 m23,002,202,001,401,201,40
Vinduer, 6 m22,101,501,080,120,420,24
I alt (Sum A total)12,1822,8624,0416,249,469,88
Tsab (sekunder)
T = 0,16 x V / A
0,78 sek.0,42 sek.0,40 sek.0,59 sek.1,01 sek.0,97 sek.

Løsninger til lydisolering af flade tage

Løsning 1

Med kombination af ROCKWOOL Lydunderlagsplade og Hardrock Energy tagisolering.

 

Konstruktionsbeskrivelse:

  • Tagpap eller tagfolie mekanisk fastgjort
  • ROCKWOOL Hardrock Energy 80 eller Hardrock Energy 100 mm (måling med Hardrock Energy 85 mm)
  • Tilbagetrukken dampspærre.
  • ROCKWOOL Lydunderlagsplade 50 mm med vlies på undersiden.
  • Perforeret stålpladetag måling udført med 8% perforering.      

Note: Konstruktionen er godkendt løsning som beklædning, hvor der stilles klasse 1 overflade-brandkrav til den indvendige loftsoverflade.

Lydreduktionskurver RI - prøvningsrapport GA-97-115

Retning inde/ud Vægtet lydreduktionstal Rw = 41,9 dB.

 

Løsning 2

Med kombination af Hardrock Energy tagisolering og supplerende indvendig brand- og lydisolering med ROCKWOOL CONLIT 120.

 

Konstruktionsbeskrivelse:

  • Ubrændbar tagdækning (Klasse Broof)
  • Klasse T-tagdækning mekanisk fastgjort.
  • ROCKWOOL Hardrock Energy 150 eller Hardrock Energy 180 mm (måling med Hardrock Energy 140)
  • Alu-dampspærre (overfladebrandtekniske egenskaber som klasse A-materiale).
  • Stålpladetag, tykkelse 1 mm ikke perforeret.
  • 80 mm Conlit 120 Brand- og lydisolering i brandkamserstatningens udbredelse.      

Note: Konstruktionen er godkendt til bærende, adskillende BS-bygningsdel 60. Konstruktionen er desuden godkendt løsning som beklædning, hvor der stilles klasse 1 overflade brandkrav til den indvendige loftoverflade.

Lydreduktionskurver RI prøvningsrapport RDA-99-0336

Ikke målt for den aktuelle konstruktion.

Arbejdstilsynet krav

At-vejledning A.1.9 Marts 2003

Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.1 af juni 1996 

3. Arbejdsrummet i øvrigt. Et arbejdsrum skal være isoleret mod udefrakommende fugt, kulde og varme og mod støj og vibrationer.

 

Ved placering af arbejdsprocesserne i rummet skal det sikres, at de ansatte ikke bliver udsat for unødige påvirkninger fra stoffer og materialer, ildelugt, støj, vibrationer mv. fra andre arbejdsprocesser, så eventuelle særlige sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici imødegås mest muligt.

At-vejledning A.1.16. December 2008

Erstatter At-anvisning nr. 1.1.0.1 af november 1995 

1. Akustik I arbejdsrum med støjende arbejde vil det normalt være en fordel, at rummets overflader dæmper (absorberer) støj mest muligt. Herved undgås det, at støjen reflekteres tilbage i rummet.

I nogle rum vil en for kraftig dæmpning dog være en ulempe. I fx auditorier, rum til tavleundervisning o.l. vil en alt for kraftig dæmpning gøre det svært at “tale rummet op”. I mindre lokaler, hvor der fx foregår gruppebaseret undervisning, er det dog en fordel, at rummet er godt dæmpet.

Hvis lydrefleksionerne i et arbejdsrum ikke dæmpes tilstrækkeligt, bliver akustikken dårlig. Først og fremmest stiger det generelle støjniveau, og støjen vil påvirke personer, der opholder sig i lokalet, selv i stor afstand fra støjkilden. Støjskærme vil ikke få den optimale effekt, og det vil være vanskeligt at opfatte lydsignaler o.l., fx samtale på nogen afstand.

Man vil ofte blot ved at være til stede i rummet kunne vurdere, om de akustiske forhold er tilfredsstillende. Hvis der ikke findes lydabsorberende materiale på loft eller vægge, og rummet har en dårlig akustisk, er forholdene utilfredsstillende. Hvis der er noget lydabsorberende materiale spredt i rummet, men akustikken alligevel er dårlig, kan der være tvivl om, hvorvidt forholdene er gode nok, og det kan være nødvendigt at foretage en måling eller en beregning.     

Bilag 1 - Arbejdstilsynets vejledende gennemsnitsværdier for efterklangstider og absorptionsarealer

Skemaet nedenfor indeholder vejledende gennemsnitsværdier for efterklangstider og absorptionsarealer for heloktaver i frekvensområdet 125-2.000 Hz. Arbejdstilsynet vil opfatte værdierne som tilfredsstillende under normale forhold. Som hovedregel vil større dæmpning forbedre forholdene yderligere.

I tabellen er der anført en maksimal gennemsnitsværdi for efterklangstiden. En afvigelse fra den anbefalede gennemsnitsværdi mod højere værdier bør ikke ved nogen frekvens overstige værdierne i højre kolonne.

Tabellen indeholder også en mindste gennemsnitsværdi for absorptionsarealet. En afvigelse fra den anbefalede gennemsnitsværdi mod lavere værdier bør ikke ved nogen frekvens overstige værdierne i højre kolonne. Dette for at sikre tilstrækkelig absorption ved alle frekvenser.

Se gennemregnet eksempel i Arbejdstilsynets materiale Et støjsvagt arbejdsmiljø.

Hvis der ikke forekommer væsentlig lavfrekvent støj, kan man for produktionslokaler mv. se bort fra værdien i frekvensområdet omkring 125 Hz. 

LokaletypeEfterklangstid (T) i s, maksimal gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125-2.000 HzAbsorptionsareal (A) i m2, mindste gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125-2.000 HzMaksimal afvigelse fra den anbefalede værdi i noget frekvensinterval
 

Produktionslokaler mv.

 Under 200 m3 0,8  + 0,2 s
 1.000 m3 1,3  + 0,2 s
 Mellem 200 m3og 1.000 m3 Der udregnes en forholdsmæssig værdi  + 0,2 s
 Over 1.000 m3  A bør være mindst 0,6 x gulvarealet - 0,1 x gulvarealet
 Over 1.000 m3hvor loftshøjden overstiger 5 m  A bør være mindst 0,7 x gulvarealet - 0,2 x gulvarealet ved 125 og 250 Hz
-0,1 ved øvr. frek.

Kontorer mv.

 Flerpersonkontorer mindre end 300 m3 A bør være mindst 0,8 x gulvarealet  - 0,2 x gulvarealet ved 125 og 250 Hz
- 0,1 ved øvr. frek.
 Flerpersonkontorer større end 300 m3  A bør være mindst 0,9 x gulvarealet - 0,2 x gulvarealet ved 125 og 250 Hz
- 0,1 ved øvr. frek.