
Bæredygtighed og energioptimering
– går hånd i hånd, når du vælger Rockwool isolering
Ansvarlighed og sikkerhed i alle led
Rockwool stenuld er et af de få produkter, som er fremstillet af råmateriale fra en vedvarende kilde og derfor ikke bidrager til at udtømme en knap ressource. Isolering er et af disse sjældne industriprodukter, der sparer mere energiforbrug og miljøbelastning, end det forårsager i sin livscyklus. Desuden er det nemt at genbruge stenulden og stålprofilerne i RockShell vægsystemet og dermed lade alle hovedkomponenter indgå i nye produkter. Et typisk Rockwool isoleringsprodukt sparer mere end hundrede gange den energi og CO2-udledning, der medgår til produktets produktion, transport, brug og bortskaffelse. Den lange brugs- og levetid, og dermed materialets vedvarende effektivitet, udgør det vigtigste aspekt af isoleringsprodukters bæredygtighed.
Reduceret CO2 emission i forbindelse med en bygningsbrand
Rockwool stenuld kan modstå temperaturer over 1.000 °C og fungerer som en effektiv brandsikring, der kan forhindre en brand i at sprede sig. Det er samtidig vigtigt, at den samlede afgasning af skadelige stoffer og kemikalier minimeres ved en brand. Dette er tilfældet ved brug af Rockwool isolering.
Læs mere om Rockwool og brandsikkerhed her
Lokal ansvarlighed
Vi prøver til stadighed at opretholde dialogen med lokalsamfundet for at sikre optimale forhold for vore naboer. En række af vore fabrikker er blevet prisbelønnet for deres indsats for at optimere miljøforholdene i forhold til lokalsamfundet.

