reference - Verdens bedste børneby - En miniby for børn med REDAir FLEX i væggene

Verdens bedste børneby - En miniby for børn med REDAir FLEX i væggene

 

Flere facadematerialer - men kun ét facadeisoleringssystem. Det var udgangspunktet, da Danmarks største børneby blev bygget i København.

- REDAir FLEX giver arkitekten designfrihed, siger Christian Dahl, Arkitekt hos Nord Arkitekter

Børnebyen på Christianshavn i København er unik på flere måder. Grundtanken med kvarteret, som omfatter alt fra børnehave til fritidshjem, er de små individuelle enheder, som skaber liv og stemning i området. Hver bygning har sit eget specielle design, og facadematerialet er forskelligt fra hus til hus.

- REDAir FLEX gjorde det muligt at sætte bygningerne sammen med forskellige designløsninger uden at skulle ændre facadeisoleringen. Det var en udfordring, men her giver REDAir FLEX arkitekten større frihed, siger Christian Dahl.

Verdens bedste børneby, som det hedder, er inspireret af de mange bydele og forskellige facader, der findes i København. Nøgleordet under byggeriet var derfor fleksibilitet. Da konstruktionen består af beton, var der behov for en let facadeisolering, som også kunne bære tungere facademateriale. ROCKWOOL REDAir FLEX opfylder kravet, da systemet kan bære op til 50 kg/m2.

- Det betyder, at vi har større frihed til at gøre, hvad vi har lyst til, hvilket passer os arkitekter fint. Og det er en frihed, som gælder hele systemet, siger Christian Dahl og peger på de muligheder ved ROCKWOOL REDAir LINK, som også bruges i børnebyen.

Kravet fra entreprenøren ved valget af facadeisoleringssystem var, at det skulle være nemt at montere, dels fordi børnebyen dækker et stort område og dels på grund af de forskellige facadematerialer. Mikkel Morris, arkitekt hos projektets andet arkitektbureau COBE, forklarer, hvordan ROCKWOOL REDAir FLEX bidrog til, at gøre projektet mere tidseffektivt.

- ROCKWOOL leverede en komplet løsning, som gjorde byggeprocessen enkel og rationel. Desuden var systemet let at montere. Derudover har produkterne fra ROCKWOOL gode U-værdier, hvilket er vigtigt for os, der har en rådgivende rolle. Alt i alt har ROCKWOOL hjulpet os med at fjerne flere bekymringer, siger han.

Der blev brugt op til ti forskellige facadematerialer til byggeriet i børnebyen. Til sammen bidrager de til at skabe et helt særligt kvarter for omkring 600 børn i alderen 0-17 år.

- Det har været et superspændende projekt at arbejde med, og det har vakt interesse i hele verden. Vi skal have rundvisninger med arkitekter fra både England og Danmark. Ambitionen har været at skabe små bydele inden for et større område, og det kan man ikke bare lige kopiere. Det er et unikt område for Christianshavn, siger Christian Dahl.

Verdens bedste børneby - REDAir FLEX / REDAir LINK
Afspil

Verdens bedste børneby - REDAir FLEX / REDAir LINK

Video
Back