BD-30/60/90BeslagBetondækBinderBR-95BR-S 98BrandbælterBrandcelleBrandfarlig virksomhedBrandkamBrandkamserstatningBrandlastBrandmodstandsevneBrandpåvirkning IsoleringsevneBrandsektionBrandsektioneringBrandteknisk fastholdelseBrandværdiByggefugtBS-30/60/90
Til toppen
BD-30/60/90
I Bygningsreglementet er bygningsdele placeret i forskellige brandtekniske klasser. Der skelnes mellem BD og BS - d.v.s. branddrøj og brandsikker
BD-30
betyder bærende og/eller adskillende bygningskonstruktion, der er “branddrøj i 30 minutter”.
BS-60
står for bærende og/eller adskillende bygningskonstruktion, der er “brandsikker i 60 minutter”.
Til BD-bygningsdele kan anvendes brændbare bygningsmaterialer f.eks. træ. Til BS-bygningsdele kun må benyttes ubrændbare bygningsmaterialer. Lovkravet på 30/60/90 minutter skal være opfyldt i henhold til en afprøvning og rapport fra anerkendt laboratorie.
Til toppen
Beslag
Til mekanisk fastgørelse af Rockwool tagisolering anbefales de befæstigelsessystemer, som er på markedet idag, og som er godkendt til formålet.
Skiverne, som anvendes, skal være min 70 mm, og det skal være teleskopskiver med en frigang på min. 30 mm, dog max 50% af isoleringens tykkelse.
Til toppen
Betondæk
Betondæk kan udføres som vaffel/TT-system, betonhuldækelementer, pladsstøbt beton, letbetonelementer mv.
Anvendes brændbar isolering skal betonunderlaget have en brandmodstandsevne på min. 30 min. dokumenteret ved prøvning/godkendelse eller tilsvarende.
Til toppen
Binder
Fast binder eller kop af teglsten, der går på tværs i en dobbeltmur og stabiliserer denne i modsætning til løbere, der går på langs af muren.
I dag benyttes bindere af bl.a plast, rustfast stål, bronze og galvaniseret jerntråd.
Til toppen
BR-95
Forkortelse for Bygningsreglement 1995.
Til toppen
BR-S 98
Forkortelse for Bygningsreglement for småhuse 1998.
Til toppen
Brandbælter
Ubrændbare bælter på 2,5 m's bredde, der opdeler tagfladen i sektioner på ca. 1.000 m2
Til toppen
Brandcelle
En brandcelle er et eller flere rum, som er adskilt med mindst
BD-bygningsdel 60 fra tilstødende rum eller bygninger, dog med mindst BD-bygningdel 30 mod uudnyttelige tagrum.
Brandcellen må højst være i 2 etager. Etagearealet af en brandcelle i 2 etager må højst være 150 m2.
Til toppen
Brandfarlig virksomhed
Brandfarlige virksomheder er underlagt skærpede supplerende brandkrav iht. Tekniske forskrifter.
Om , man er underlagt Tekniske forskrifter undersøges i "Gyldighedskriterier for Tekniske forskrifter" i Konstruktionsguiden.
Til toppen
Brandkam
Sikring mod brandsmitte kan bla. udføres ved at føre brandsektionsvæg op over tag som brandkam.
Brandvægge og brandsektionsvægge skal føres op over taget med brandkam med en højde af mindst 0,3 m målt vinkelret på tagfladen.
Brandkam kan udelades over brandsektionsvægge i 1-etages bygninger, hvis tagkonstruktionen ikke indeholder brændbare materialer bortset fra tagdækningen samt lægter og spær.
Brandkammen kan for andre bygningstyper udelades ved at udføre en brandkamserstatning, som skal have en bredde på mindst 1,0 m på hver side af brandsektionsvæggen.
Til toppen
Brandkamserstatning
I stedet for brandkam kan der udføres en brandkamserstatning som bærende/ikke bærende bygningsdel med brandmodstandsevne min 60 min.
Afhængigt af, om man er underlagt bygningsreglement eller Tekniske forskrifter udføres brandkamserstatningen med bredde 1m, 5m eller 2 x 5 meter.
Brandkamserstatning, . BD-60
Brandvægge og brandsektionsvægge skal føres op over taget med brandkam med en højde af mindst 0,3 m målt vinkelret på tagfladen.
Brandkam kan udelades over brandsektionsvægge i 1-etages bygninger, hvis tagkonstruktionen ikke indeholder brændbare materialer bortset fra tagdækningen samt lægter og spær.
Brandkammen kan for andre bygningstyper udelades ved at udføre en brandkamserstatning, som skal have en bredde på mindst 1,0 m på hver side af brandsektionsvæggen.
Den viste løsning kan anvendes ved tagdækninger af tegl, beton, fibercementplader og metal-pladedækninger.
1 15 mm brandgipsplade
2 13 mm gipsplade
3 25 x 100 mm forskalling c/c 300 mm
4 25 x 45 mm liste
5 9 mm imprægneret gipsplade
6 Butylfugebånd
7 200 mm Rockwool Flexi A-Batts
8 50 mm Rockwool Fugestrimmel mellem afstandsliste og tagbeklædning
9 50 mm Flexi A-Batts i strimler på 150 mm mellem lægter
10 Mørtel
11 Undertag
12 Undertag føres op
13 Strimler af Flexi A-Batts el. Rockwool Fugestrimmel
Til toppen
Brandlast
Den varmeenergi, målt i joule, der dannes ved forbrænding af 1 m² af en konstruktionsdel.
Enhed: J/m² (joule pr. kvadratmeter).
Eksempler:
Pap, lærred, klister og maling:
ca. 17 • 106 J/m²
Alu-belagt papir
ca. 04 • 106 J/m²
Til toppen
Brandmodstandsevne
En konstruktions- eller et materiales evne til at modstå brand.
Et ubrændbart isoleringsmateriale med et højt smeltepunkt er velegnet til konstruktioner med god brandmodstandsevne.
Det forøger ikke brandbelastningen.
Det bevarer isoleringsevnen under brand.
Brandmodstandsevnen for Rockwool stenuld øges med voksende tykkelse.
Ud fra en række officielle afprøvninger på vægkonstruktioner kan brandmodstandsevnen for Rockwool Flexi A-Batts beregnes til 8 min. pr. 10 mm.
Brandmodstandsevne i min. for vægkonstruktioner
Til toppen
Brandpåvirkning Isoleringsevne
Isoleringsevnen (l-værdien) er afhængig af temperaturen. Rockwool stenuld bevarer sine gode varmeisolerende egenskaber under brandpåvirkningen.
På kurven til højre er l-værdierne (W/mK) angivet som funktion af middeltemperaturen (målt i °C) for Rockwool Flexi A-Batts og Brandbatts.
Til toppen
Brandsektion
En brandsektion er én eller flere brandceller, som er adskilt fra tilstødende brandsektioner med brandsektionsadskillelser.
Til toppen
Brandsektionering
Opdeling af bygning med brandsektionsvægge.
Til toppen
Brandteknisk fastholdelse
Vandrette og lodrette konstruktioner
For vandrette og lodrette konstruktioner kan fastholdelse ske med 2 mm ståltråd pr. 300 mm eller for BD-30 konstruktioner med spredt forskalling bestående af 19 mm brædder med 300 mm afstand fra midte til midte.
Lodrette konstruktioner
Søm pr. 300 mm der når 35 mm ind i stenulden og mindst 30 mm ind i træet. Denne løsning må kun anvendes til lodrette konstruktioner f.eks. skunkvægge, skillevægge og ydervægge. Ved stålskeletvægge skal isoleringen fastholdes i/mod riglerne. Derfor skal der anvendes et dimensionsstabilt og trykfast isoleringsmateriale som Rockwool Flexi
A-Batts stramt tilpasset i konstruktionen. Dette er nødvendigt for at forsinke nedsmeltning og krympning og dermed udfald af isoleringen under en brandpåvirkning.
Til toppen
Brandværdi
Den varmeenergi, målt i joule, der dannes ved forbrænding af 1 kg af et materiale.
Enhed: J / kg (joule pr. kg).
Eksempler på brandværdier:
Olie ca. 42 • 106 J/kg
Træ ca. 13 • 106 J/kg
Til toppen
Byggefugt
Byggefugt er den vandmængde, der tilføres byggeriet under opførelsen. En stor del heraf er nedbør og vandspild , og byggefugt kan således ikke helt undgås, selv om man anvender tørre byggemåder.
Hvor længe huset er om at udtørre, afhænger af den omgivende lufts temperatur og fugtindhold og af udluftningen. Udtørring af byggefugt kræver ikke alene varme, men i lige så høj grad udluftning.
Byggefugt er årsag til mange fugtskader og dermed indeklimagener i nye bygninger. I en svensk feltundersøgelse af indeklimaskadede boliger, kunne knap 80 % spores til vand- eller fugtskader og kun ca. 4 % til forureningsafgivelser og lugtgener fra byggematerialer. Udover indeklimaproblemer kan byggefugt desuden også være årsag til direkte konstruktionssvigt, dvs. ødelagte konstruktioner.
Byggefugt kan i mange tilfælde undgås eller begrænses ved at sørge for afdækning af byggematerialer under byggeprocessen og sørge for tilstrækkelig udtørring af "våde" byggematerialer som fx beton under byggeprocessen.
Nedbrydningen af byggematerialerne sker oftest mikrobielt, så der dannes både indeklimaskadelige stoffer fra materialerne selv samtidig med, at mikroorganismerne, der nedbryder byggematerialerne, udsender helbredskadelige stofskifteprodukter til indeklimaet. Først opleves typisk lugtgener, jordslåethed mm i en række år og senere, hvis nedbrydningen fortsætter, følger en egentlig nedbrydning af byggematerialerne. Høj luftfugtighed forstærker også andre problemer som fx vækst af husstøvmider og skimmelsvampe på møbler.
Moderne byggeri giver mindre muligheder for, at byggematerialer kan stå og tørre ud af sig selv. Derfor er det særlig vigtigt at sikre, at byggematerialerne er tørre ved montage. Det kræver særlig omtanke, at undgå at bygge direkte på nylagt beton, at undgå at hulmurene fyldes med regnvand på grund af manglende overdækning og at træ, gips eller byggeplader mættes med vand, før konstruktionen er lukket.
Til toppen
BS-30/60/90
I Bygningsreglementet er bygningsdele placeret i forskellige brandtekniske klasser. Der skelnes mellem BD og BS - d.v.s. branddrøj og brandsikker.
BS-30 betyder bærende og/eller adskillende bygningskonstruktion, der er “brandsikker i 30 minutter”.
BS-60 står for bærende og/eller adskillende bygningskonstruktion, der er “brandsikker i 60 minutter”.
Til BD-bygningsdele kan anvendes brændbare bygningsmaterialer f.eks. træ. Til BS-bygningsdele kun må benyttes ubrændbare bygningsmaterialer. Lovkravet på 30/60/90 minutter skal være opfyldt i henhold til en afprøvning og rapport fra anerkendt laboratorie.
Det nye europæiske system, der trådte i kraft 1. Marts 2002. Prøvning og klassifikation efter det gamle system fortsætte dog nogle år endnu.
De nye europæiske regler er indført med tillæg 4 til BR-95 og tillæg 3 til BR-S 98.
På figuren ses en tabel, hvor de hidtidige danske betegnelser er "oversat" til europæiske betegnelser.
