This site uses javascript, some functionality and content is not working if javascript is disabled

Om lavenergi- og passivhus

Byggeriet af lavenergi- og passivhuse er så småt ved at komme i gang i Danmark. Der er opført lavenergihuse forskellige steder i landet, og de første passivhuse er også på vej. I andre europæiske lande vokser antallet af passivhuse eksplosivt. Det gælder fx i Østrig, Schweiz og Tyskland, hvor der samlet står omkring 8.000 passivhuse. På politisk plan overvejer EU at indføre passivhus-klassen som et krav til nye bygninger fra år 2015.

Hvad er et lavenergihus?
Lavenergihuse er boliger, der er bygget, så udgifterne til opvarmning og dermed boligens energiforbrug er reduceret mest muligt. Der er to klasser lavenergihuse:

  • Klasse 1, som maksimalt må bruge halvt så meget energi som et almindeligt enfamiliehus.
  • Klasse 2, som maksimalt må bruge trefjerdedele af den energi, som må bruges i et almindeligt enfamiliehus.

Hvad er et passivhus?
Grænsens for energiforbruget i passivhuse er max. 15 kWh/m2 pr. år. Passivhuse er en byggeform, hvor man reducerer energiforbruget mest muligt via enkle ”passive tiltag” (heraf navnet), dvs. tiltag, som i sig selv ikke indebærer mekaniske, strømkrævende dele som pumper mv.

Dermed opnås et endnu lavere energiforbrug end ved lavenergihuse. Samtidig bruges det bedste udstyr inden for hårde hvidevarer mv. for at reducere energiforbruget yderligere.For at et hus kan klassificeres som et ægte passivhus, skal man opfylde de særlige tyske passivhus-kriterier og beregne efter PHPP beregningsmodellen.

 

 
Rockwool A/S - Brandsikker isolering
Feedback Form