Skærpede krav på vej til nye bygninger

I februar 2008 blev der indgået en bred politisk aftale, som bl.a. fastslår, at der skal stilles nye krav til bygninger. Aftalen indebærer, at energiforbruget i nye bygninger skal skæres væsentligt. Der er lagt op til en skærpelse på

Mindst 25 procent i 2010,
Mindst 25 procent i 2015 og
Yderligere mindst 25 procent i 2020.

Samlet betyder det, at nye bygninger senest i 2020 skal helt ned på niveauet for huse bygget efter det tyske passivhus koncept. De nye krav vil dog ikke være identiske med de tyske passivhuskrav, men i stedet være baseret på de danske beregningsregler, som på en række punkter afviger fra de tyske.

Som led i den politiske aftale skal der udarbejdes en strategi for, hvordan de nye skærpede krav kan indføres. De Lavenergiklasser, der allerede findes i bygningsreglementet i dag, er indført som pejlemærker for fremtidige bygningsreglementskrav (2010 og 2015). I forbindelse med strategiarbejdet vil det blive vurderet, om disse krav kan skærpes yderligere.

Fra flere sider er Erhvervs- og Byggestyrelsen blevet opfordret til at fastlægge en frivillig standard i Bygningsreglementet, som svarer til den tyske passivhusstandard, og som er næste skridt i forhold til Lavenergiklasse 1 og 2. Sådan en standard har bl.a. betydning for kommunernes mulighed for at stille skærpede energikrav ved udstykninger gennem Planloven.

Der forventes et forslag i løbet af 2008.

Behov for justeringer

Det tyske passivhus koncept har fra første færd haft fokus på bygningsopvarmning, og konceptet er udviklet til tyske klimaforhold, som omtrent svarer til de danske.

Der er ingen tvivl om, at det tyske passivhus koncept er banebrydende, og at konceptet er udtryk for en langsigtet og visionær tankegang både for den enkelte bygning og for samfundets samlede fremtidige energiforsyning. Men der er forskelle i beregningsmetoder ifølge den danske BE06 og passivhusstandarden, og der er sket en udvikling siden passivhusstandarden blev lanceret. Derfor det hensigtsmæssigt, at kravene tilpasses, således at konceptet bliver operationelt i de enkelte lande.

Udmeldingen i regeringens aftale betyder, at bygninger i senest 2020 skal opføres på niveau med de tyske passivhuse. Erhvervs- og Byggestyrelsen arbejder i øjeblikket på at fastlægge de nye krav og beregningsforudsætninger på niveau med de tyske passivhuskrav, men i tråd med danske beregningsstandarder og programmer. Et væsentligt element i dette arbejde er at fastholde de ambitiøse tyske mål om bæredygtighed ikke kun for den enkelte bygning, men set i samfundsmæssigt perspektiv, således at passivhuskravene er med til at fremme en bæredygtig udvikling af den danske energiforsyning.

’Oversættelse’ af de tyske passivhuskrav til de danske krav i BE06

Det er ikke muligt direkte at ”oversætte” kravene til de tyske passivhuse til de danske krav, som benyttes i BE06. Det skyldes en række grundlæggende forskelle i de to sæt krav og måden, de opfyldes på. For at undersøge om et byggeri opfylder de tyske passivhuskriterier er det derfor nødvendigt at foretage en beregning med det tyske beregningsprogram PHPP - og for at kortlægge, om det opfylder de danske energiklasser og få byggetilladelse, er det nødvendigt at foretage en beregning med BE06.

De væsentligste beregningsmæssige forskelle mellem passivhus beregningsmetoderne og standardforudsætningerne i de danske BE06 beregninger er:

De danske beregningsregler forudsætter et luftskifte på 0,5 gang pr. time, mens de tyske stiller krav om mindst 1/3 gang pr time.
De danske regler benytter bygningens bruttoareal (inkl. ydervægge), mens de tyske beregninger tager udgangspunkt i nettoareal (ekskl. ydervægge).
De tyske beregningsregler stiller krav til husholdningsapparaternes energiforbrug, mens de danske beregninger ikke inddrager disse.
De tyske beregninger regner med en lavere intern varmebelastning end de danske regler. Den interne varmebelastning påvirker det samlede behov til opvarmning.
De danske beregningsregler ”straffer” bygninger, som bliver meget varme om sommeren, idet de automatisk forudsætter, at der i denne situation anvendes energi til køling; de tyske regler har ikke nogen straf for overophedning.
De danske beregningsregler inddrager effekten af solpaneler og anden VE i beregningerne, hvilket ikke er tilladt efter de tyske regler, der helt ser bort fra tilskuddet fra vedvarende energi (dog ikke termisk solvarme). (Dog sådan, at aktiv solvarme i de tyske regler godt må benyttes til at opfylde det totale kriterium på 120 kWh/m2, men ikke til at opfylde rumvarmekriteriet på de 15 kWh/m2).
Beregninger af energieffektivitet af komponenter og bygninger fastlægges i nationale standarder. På en række punkter - blandt andet ved beregning af linietab - afviger de tyske standarder fra de danske.

Andre forskelle

Desuden er der følgende generelle forskelle på danske regler og tyskstandard:

De danske beregningsregler er myndighedskrav, mens passivhusreglerne i Tyskland er udarbejdet af et privat institut og derfor ikke har nogen lovgivningsmæssig betydning. Opgaven med at følge op på de danske BR06 krav varetages af kommunerne, som i princippet kan gennemgå beregningerne og stille krav om tæthedsprøvning. Det er dog bygherren og hans rådgivere, der er ansvarlige for, at bygningen lever op til kravene.
Under passivhuskonceptet er der mulighed for en certificering, som består i, at Passivhus Instituttet i Tyskland gennemgår tegningerne og vurderer beregningerne. Desuden skal bygningen gennemgå en tæthedstest af en anerkendt virksomhed, og resultatet heraf skal forelægges sammen med projektmaterialet.

Projekt: Passivhuse i dansk kontekst

For at lette anvendelsen af de tyske passivhuskriterier ved design af lavenergihuse i Danmark er der i 2008 bevilget midler fra Energiforskningsprogrammet til et projekt med titlen ”Passivhuse i dansk kontekst - vejledning, hjælpeværktøj og eksempler.”

I projektet vil der blive udarbejdet en vejledning, som forklarer forskelle og ligheder mellem inddataparametre i det tyske passivhus designværktøj PHPP, og de inddataparametre, som benyttes i BE06. Som en del heraf udarbejdes et Excel program, som kan tage inddata fra PHPP programmet og omsætte disse til inddata til BE06, Endvidere er det formålet at udarbejde en række eksempler, som illustrerer ligheder og forskelle mellem resultater fra PHPP og BE06 og som tydeliggør definitioner og kriterier. Projektet forventes at forløbe parallelt med en afklaring i Erhvers- og Byggestyrelsen vedrørende en ny superLavenergiklasse, som forventes at relatere til passivhuskriterierne.

Projektet udføres i første halvdel af 2008 af Ellehauge & Kildemoes i samarbejde med SBI og Passivhus.dk. Når projektet er færdigt, vil vejledningen og Excel arket blive distribueret sammen med PHPP programmet.

Læs mere om forskellene på PHPP og Be06