Murermester bygger teglhus i passivhusstandard
Familien Jakobsen er i gang med at bygge murstenshus i passivhusstandard i Struer. Fokus er på det æstetiske med et borgagtigt udtryk med integreret carport og terrasse. Det viser, at det efterhånden er muligt at bygge passivhuse med alle mulige forskellige arkitektoniske udtryk.
Et nyt toplans, certificeret passivhus i tegl med fabelagtig fjordudsigt er under opførelse i Struer. Rockwool A/S har leveret isolering til både tag- og vægkonstruktioner. Bygherre og entreprenør på det 275 m2 store hus er selvstændig murermester Per Jakobsen, der selv står for alt murerarbejde. Han siger:
”Jeg glæder mig til at flytte ind i det nye hus med min kone og datter. Til at starte med var vores udgangspunkt det arkitektoniske og indholdsmæssige ved huset, hvor indretningen af et stort alrum havde høj prioritet. Vi gjorde os derfor ikke de store tanker om, hvilken energiklasse huset skulle opføres i.”
Familien Jakobsen regnede først med, at det ville blive et hus i lavenergiklasse 1 eller 2. Det viste sig imidlertid at springet til passivhus ikke var særligt stort.
Arkitekturen behøver ikke være en hæmsko
Familien Jakobsen fokuserede først og fremmest på at bygge et hus, der levede op til deres arkitektoniske ønsker.
”Vi valgte at bygge et ’borgagtigt’ hus, som har integreret carport og terrasse, hvilket giver flere energimæssige udfordringer. Man kan sige, at vi på den måde ikke ligefrem gjorde det nemmere for arkitekten og energirådgiveren at projektere det som passivhus.”
Projektering og design af huset er udført af Per Clausen fra Møller Nielsens Tegnestue, energirådgiver er Troels Kildemoes fra Ellehauge & Kildemoes og tagdækkere er K.N. Tagdækning. Alle har tidligere erfaring med passivhuse.
”Vores arkitekt og energirådgiver fortalte os, at når de kan få vores hus ned i passivhusstandard, så kan de efterhånden gøre det med alle byggerier. Det viser, hvor langt vi er nået i at bygge passivhuse herhjemme. Man behøver ikke at bo i en lukket kasse for at være i stand til at have et meget lavt energiforbrug.”
Brug fagfolk
Per Jakobsen giver følgende råd til andre, der vil bygge passivhuse: ”Det vigtigste er at alliere sig med fagfolk, der har prøvet det før, og der brænder for at rådgive og bygge passivhuse.” han uddyber:
- Rådgiv dig med en arkitekt, der har prøvet det før.
- Få en energirådgiver med fra starten af processen.
- Brug håndværkere, der har prøvet det før. Vær opmærksom på detaljerne og stil krav til håndværkerne – også vvs’erne.
Arkitektonisk borghus
Det certificerede passivhus i Struer bliver 275 m2 stort med et stueplan på 122 m2 og en førstesal på 152 m2. Det er en borgagtig kubisk og minimalistisk bygning, der er placeret med en fabelagtig udsigt over Limfjorden fra stue og førstesal. Desuden er der 16 m2 tagterrasse. En 51 m2 carport er bygget som et hak ind i huset, der dog ikke er integreret i klimaskærmen.
Huset er godkendt som lavenergibyggeri og familien Jakobsen sparer dermed tilslutningen og den årlige afgift til varmeværket. Husets energi tilvejebringes via jordvarme. Huset opvarmes via gulvvarme og har ingen radiatorer. For at sikre huset mod evt. fremtidige ønsker om radiatorer, er der indbygget nicher, hvor radiatorer senere kan placeres.
Indeklima og energibesparelser
Per Jakobsen siger om forventningerne til indeklimaet i familiens nye passivhus: ”Jeg er helt vild med det tidssvarende og super gode indeklima i passivhuse, hvor temperaturen på alle overflader i hele huset konstant er den samme. Dvs., at der er samme temperatur også ved vinduerne. Min datter kan dermed – også om vinteren – sidde på gulvet eller i vindueskarmen og lege uden sweater på, hvis det er det, hun har lyst til.”
”Selvom det ikke har været en af de vigtigste grunde til at bygge passivhus, så er det naturligvis også tilfredsstillende, at vi er med til at nedsætte familiens samlede CO2 regnskab. Vi kommer kun til at bruge ca. 1/6 af varmen i forhold til et normalt hus efter det gældende Bygningsreglement. På sigt vil olieprisen sandsynligvis også stige, så vi føler os godt rustet til fremtiden.”
Af andre energibesparende tiltag vil familien installere en emhætte med kulfilter, der ikke lukker varmen ud i det fri, men beholder og genbruger varmen i huset. Desuden køber de en kondens tørretumbler, der i sig selv vil være nok til at varme hele huset op, når den bliver brugt.
Varme til 300 kr. pr måned
Rumvarme og varmt vand til huset i Struer dækkes af en jordvarmepumpe, som får et årligt elforbrug på ca. 2000 kWh. Med en gennemsnitlig kWh pris på 1,8 kr. svarer det til ca. 3.600 kr. om året.
Rumvarmebehovet er med passivhus-programmet PHPP beregnet til 14 kWh pr m2 pr. år, hvilket opfylder kravet til den tyske passivhusstandard, hvor energiforbruget til rumvarme skal være på under 15 kWh pr. m2 pr. år. Det gør, at huset ikke får problemer med at blive et certificeret passivhus.
Beregnes huset efter det danske Bygningsreglement med programmet Be06, har huset et rumvarmebehov på ca. 8 kWh pr. m2 pr. år. Det skal sammenlignes med de typiske 58 kWh pr. m2 for et hus anno 2008, der følger det danske Bygningsreglement. Det svarer til, at passivhuset i Struer har et rumvarmebehov på omtrent 1/6 i forhold til et almindeligt parcelhus.
Isolering af tagkonstruktion
Når man skal bygge passivhuse, er det afgørende at gøre bygningerne så tætte og velisolerede som muligt med et minimum af kuldebroer.
Tagisoleringen er bygget med en bærende konstruktion, der er udlagt med ståltrapez plader, hvorpå det nyudviklede Rockwool HardRock Energy Systemtag med forbedret lambdaværdi og dermed isoleringsevne er benyttet. Læs mere om Rockwool HardRock Energy Systemtag.
HardRock Energy Systemtaget består nederst af en stålunderlagsplade udviklet til at ligge på trapezplader. Herpå udlægges en kileskåret isolering, der er med til at sikre afvanding med et fald 1:40 mod afløb.
For at sikre den nødvendige lufttæthed af tagkonstruktionen er dampspærren placeret på den indvendige side af ståltrapezpladen. Det betyder, at dampspærren er ført i forbindelse med alle ydervægge. Var der anvendt en for det varme tag mere sædvanlig placering ovenpå trapezpladen, ville det ikke være muligt at lukke de åbninger, trapezpladen giver mod tilstødende facader.
Udfordringen ved at placere dampspærren på indvendig side er, at samtlige indervægge giver en gennembrydning af dampspærren. Der fremkommer derfor mange samlinger, hvor lufttætheden er sikret på samme måde som ved facaderne.
Med en gennemsnitlig tykkelse på tagisolering på 650 mm opnås en U-værdi på 0,06 W/m2K. Det er en kraftig skærpelse i forhold til de gængse anbefalinger, der svinger fra U-værdier på 0,12 til 0,10 W/m2K.
Isolering af vægkonstruktion
I udførelsen og ikke mindst projekteringen af ydervæggene har huset i Struer yderligere et par udfordringer i garagen og tagterrassen, der begge skærer sig ind i bygningskroppen. Det betyder, at der fremkommer ’skillevægge’, som også er varmeisoleret. Ligesom en lang række sammenskæringer, der er sikret mod kuldebroer.
Murermester Per Jakobsen siger: ”I et passivhus er der naturligvis høje krav til isoleringen. Vi har anvendt Rockwool Super A-Murbatts, der har markedets bedste lambdaværdi på 34. Rockwool isoleringen er et godt og ekstremt formstabilt materiale, der har den fordel, at det er ekstra nemt at skære til og forme med pæne snit.”
Opbygning af sokkel
Sokkelbredden er på i alt 620 mm, hvilket udover de to gange mursten på 110 mm på hver side af isoleringen giver plads til 400 mm isolering imellem.
For at reducere betonforbruget og samtidig minimere linietabet i den bredde sokkel er der udført to skifter lecablokke under terræn med isolering imellem. Der anvendes 8 stk. 4 mm bindere pr m2.
For at sikre den fornødne lufttæthed ved soklen, er indlægningen af murpap til afvanding af fugt fra hulmur tilpasset, så murpap ikke føres helt ind til bagvæg. Hvis murpap var ført helt ind til bagvæg, kunne denne risikere at lede luft ind i konstruktionen.
Vinduer
Til byggeriet er der benyttet vinduer og døre fra Vipo Vinduer A/S, der importerer lavenergivinduer og døre fra Østrig. Vinduerne er af mærket OPTIWIN Alu2holtz med 3 lags lavenergitermoruder. Vinduer og døre har en gennemsnitlig U-værdi på 0,76 W/m2.
Vindueskonstruktionen er udarbejdet med en detalje, der er med til at sikre en lufttæt dampspærre. Der er ikke muret lysninger som normalt, men i stedet er isoleringen ført helt frem til vinduet i fuld tykkelse.
Forud for monteringen af vinduer på indvendig side af formur er dampspærren fastgjort og tætnet hele vejen rundt om vinduets kant og er derfra ført ind på henholdsvis bagmur og gulv. For at muliggøre denne løsning er der arbejdet med et overstørrelse hulmål til vinduet i bagmuren i forhold til formuren.
De nordligvendte vinduer indvirker negativt på energirammeberegningerne, mens de sydvendte indvirker positivt. Det ses tydeligt på husets udformning, hvor antallet af vinduer på nordsiden er meget begrænset og med små glasarealer, hvorimod der er store vinduespartier på sydsiden.
Speciel murerteknik
Murermester Per Jakobsen bygger selv sit hus og står for alt murerarbejde. Han har fået mange bemærkninger fra naboer og forbipasserende om det flotte spil i murværket. Her har han benyttet en murerteknik kaldet krydsforbandt. Af de 24.000 mursten, der er brugt til facaden, er halvdelen opmuret med den halve side, da de har et ekstra flot spil pga. brændingsprocessen i produktionen.
I forhold til selve murerarbejdet er det specielt, at der er opmuret et halvcirkelformet trappetårn mod nord, så huset fra ankomstvejen kommer til at fremstå som en borg.
Facaderne vil efter udtørring blive overfladeforseglet for at forhindre vandopfugtning og indtrængende vand. Huset er bygget uden tagudhæng, der gør det mere sårbart for vejr og vind end et hus med. Det er derfor muret med 100 procent fyldte og pressede fuger udvendigt. Pga. lufttætheden er der tilsvarende blevet opmuret med fyldte og pressede fuger i det indvendige facademurværk. Det betyder, at opmuringen har taget ca. 10 procent længere tid end en ’normal’ opmuring.
Varmepumpeanlæg
Energianlægget i passivhuset i Struer består af et behovs- og frekvensstyret varmepumpeanlæg. Anlægget er installeret i et hjørne af værkstedet og er støjsvagt. Anlægget fylder 650 x 670 x 2110 mm (b x d x h). Der er installeret en 200 meter jordvarmeslange, der er baseret på IPA-sprit.
Ventilationsanlægget er med varmegenindvinding. Kanalerne er ført ud af siden til venstre på aggregatet og ind og udblæsning er ført til de relevante rum. Friskluftindtag og afkastrist er placeret i facaden mod nord.
Indblæsningskanal og udblæsningskanal (begge kanaler er kolde) er isoleret med 50 mm Rockwool lamelmåtte (alu-belagt) på indvendig side, hvor udblæsningen er lyddæmpet.
Forvarmning (og køling) af friskluft til ventilationsanlægget er udført med et lille forvarmeanlæg baseret på en glykolfyldt jordslange. Slangelængden er 125 meter ø 32 mm., der er gravet ned i 1,5 meter dybde. Væske/luft veksler er dimensioneret til et flow på 250 m3/time, hvilket opfyldes af veksleren ’CWK 250’.
Foran forvarmningsanlægget er monteret et kassettefilter af type DN 200 med F7 filter.
Ventilationsanlægget udføres med følgende ind og ud armaturer:
- Både ind og ud: Stueplan: Alrum/køkken, toilet. 1. sal: Stue, bad og soveværelse.
- Kun ud: Værksted, bryggers.
- Kun ind: Hall, værelser.
