Tæthed og test
For at få energiforbruget ned på lavenergi- eller passivhusniveau er det afgørende at opnå maksimal tæthed og undgå kuldebroer. Her kræves både gennemtænkt projektering og håndværksmæssig snilde. Utæthederne opstår typisk følgende steder, hvor det derfor er vigtigt at gennemtænke tætningen:
Det kan bl.a. opnås ved hjælp af:
- Samlinger i det lufttætte lag
- Gennembrydninger af det lufttætte lag, fx i forbindelse med tekniske installationer, spots mv.
- Samlinger ved tagfod eller hvor to forskellige planer/flader mødes
- Samlinger ved døre og vinduer
- Samlinger ved fundament
- Samlinger ved dæk og krybekælder
| Den 1. januar 2006 blev EU's energidirektiv en realitet i Danmark. Det er ensbetydende med helt nye og skærpede krav til byggeriet. Mere end nogensinde bliver der sat fokus på energiforbrug, kuldebroer, sundhed og ikke mindst tæthed. RockTæt er et specialudviklet tætningssystem, bestående af klimamembran, dampspærre, fleksibel akryl tape,butyl tætningslister og fugetilbehør. |
Det er vigtigt at sikre tætheden fra start, da det er dyrt efterfølgende at udbedre utætheder. Tæthedsniveauet kan testes i det færdige byggeri ved en blower door test, som udføres af specialiserede virksomheder. Desuden kan man ved hjælp af termografering afsløre præcis, hvor utæthederne befinder sig. Tæthed i passivhuse
Kravet til lufttæthed i passivhuse, også kendt som n50-værdien, er 0,6 h-1 (luftskifte pr. time). Dette er en markant lavere værdi end kravet til bygninger idet danske bygningsreglement, hvor kravet er en n50-værdi ≤ 1,5 l/m2 pr. sek; dette svarer til et luftskifte på ca. 2,8 h-1.
For europæiske bygninger varierer n50-værdien typisk fra ca. 2-10 h-1.
Lufttæthed er vigtigt ikke bare i forhold til energiforbrug, men også med hensyn til fugtoverførsel og kondensering. En tæt dampspærre forhindrer, at fugtig indeluft trænger ind i konstruktionen og forårsager kondens og fugtproblemer. Høj kvalitet ved projekteringen og god håndværksmæssig udførelse spiller en afgørende rolle.
Kravet til lufttæthed har indvirkning på arkitekturen. Komplicerede former med mange detaljer, besværlige føringsveje for HVAC-systemer (klimasystemer) og elektriske installationer i konstruktionen, øger sandsynligheden for fejl og luftlækager. Generelt bør projekteringen stile efter, at tætninger kan udføres med gennemprøvede teknikker.
Kravet om stor tæthed betyder, at alle komponenter som bryder klimaskærmen fx vinduer, skal tætnes omhyggeligt ved luft/dampspærren. Som tommelfingerregel har man følgende:
- Dampspærre/luftspærre skal omfatte hele klimaskærmen med særlig fokus på samlingsdetalje
- Elektriske installationer, ventilationskanaler og andet HVAC-udstyr skal forsøges placeret på den varme side af dampspærren. Ved gennemgang skal der omhyggeligt tætnes via gennemføringsflanger, tape, klemning mv.
- Murværk og tungt elementbyggeri er i god udførelse tæt i sig selv og virker derfor som luftspærre
Tabellen nedenfor viser, hvilken betydningen tætheden har for rumvarmebehovet i et passivhus:
Betydning af variation i bygningens tæthed: | Ændring i rumvarmebehov i kWh/m2 | Ændring i procent | |
0 | Standardpassivhus. Se udgangspunktet her | 15,0 | 0 |
1 | n50=0.4 ; øvrige størrelser ift. udgangspunkt uændrede | 14,3 | - 5 |
2 | n50=1.0 ; øvrige størrelser ift. udgangspunkt uændrede | 16,4 | + 9 |
3 | n50=2.0 ; øvrige størrelser ift. udgangspunkt uændrede | 20,0 | +33 |
4 | n50=2.8 ; øvrige størrelser ift. udgangspunkt uændrede | 23,0 | +53 |
Kilde: Parameteranalyse udført marts 2008 af ingeniørfirmaet Ellehauge & Kildemoes.
Betydning for årligt rumvarmebehov og dimensionerende effektbehov
For et passivhus på 180 m2 er der foretages en parametervariation via beregningsværktøjet PHPP. Hvis n50 forøges fra det klassiske krav på 0,6 h-1 til det danske krav på 2,8 h-1, forøges rumvarmebehovet fra ca. 15 kWh/m2 til 25 kWh/m2. Det dimensionerende effektbehov forøges tilsvarende fra ca. 1,7 til 3,0 kW. Betydningen af tæthed er derfor markant.
