This site uses javascript, some functionality and content is not working if javascript is disabled

Klimaskærm

U-værdier

Der er ingen særlige krav til byggematerialer i lavenergi- eller passivhuse, så normale byggekomponenter bruges i stor stil. Der kan dog angives nogle vejledende u-værdier for specifikke dele af klimaskærmen i et passivhus.

Vejledende u-værdier for passivhuse

Væg/mur

0,09 – 0,15 W/m2*K

Gulv

0,08 – 0,15 W/m2*K

Loft

0,06 – 0,15 W/m2*K

Vinduer / døre

0,70 – 0,85 W/m2*K


For fritliggende bygninger (individuelle huse) vil de nedre grænser af u-værdier i de fleste tilfælde være nødvendige. For mere kompakte bygninger f.eks. rækkehuse, etagehuse mv. er u-værdierne i den højere ende af skalaen ofte tilstrækkelige.

Kuldebroer

Minimering af kuldebroer er afgørende for bygningens ydeevne. Som tommelfingerregel sigter man i passivhuse på at operere med tilnærmelsesvis kuldebrofrie konstruktionsdetaljer. Linietabskoefficienten, som altid baseres på udvendige dimensioner i passivhuse, skal være Ψ≤ 0.01 W/mK, såfremt man kalder konstruktionsdetaljen for ”kuldebrofri”.

En kuldebro forøger varmetabet gennem klimaskærmen, og i uheldige tilfælde medfører kuldebroen enten overflade kondensering og/eller kondensering i selve klimaskærmen. Skader på konstruktionen kan blive resultatet af dette.

Kuldebroer skyldes følgende:

  • En kuldebro er typisk et konstruktionselement, som gennemskærer isoleringen, og som har betydelig højere varmeledningsevne end isoleringen (materialebestemt kuldebro).
  • En kuldebro kan dog også opstå på grund af geometriske forhold, selv om der ikke er gennemgående konstruktionselementer (geometribestemt kuldebro).

Det giver følgende udfordringer:

  • Samlinger i klimaskærmen som vindue-væg, dør-væg, væg-gulv samt væg-loft samlinger er særligt udsatte for at have kuldebroer, og disse detaljer kræver derfor særlig fokus.
 
Rockwool A/S - Brandsikker isolering
Feedback Form