Indeklima og ventilation

For at opnå det behagelige indeklima er der en række udfordringer:

• Der skal vælges et ventilationsanlæg med genindvinding, som er nøje dimensioneret efter varme- og ventilationsbehovet. Desuden skal det vurderes, om der også er et kølebehov om sommeren, og om anlægget også skal opfylde dette behov.
  
  
• Der er behov for større fokus på styring end i traditionelt byggeri, særligt i de større bygninger. Vær sikker på, at der findes specialister på markedet til at servicere systemet.
  
  
• Det er ofte hensigtsmæssigt at opdele byggeriet i klimazoner for at give mulighed for at indstille temperaturen efter rummets anvendelse eller - i større bygninger - efter den enkelte brugers behov.
  
  
• Pas dog på med at vælge et system, der er for kompliceret, og vær varsom med at opdele i for mange klimazoner i større bygninger. Systemet skal kunne brugerstyres.
  
  
• Solens varmens varme skal udnyttes optimalt med stort sydvendt vinduesareal, og samtidig skal der foretages et materialevalg, der forhindrer overophedning.

Ventilation i passivhuse

I passivhuse kan ventilationssystemet opbygges efter to principper alt efter behovet for rumvarmestyring:

• Hvis der ikke er krav om rumbaseret regulering af indetemperaturen, benyttes et centralsystem med typisk en enkelt temperatur-sensor placeret et centralt sted i boligen. I dette system bliver tilførselsluften, dvs. den friske luft, opvarmet i en central unit. Temperaturen for den friske luft vil derfor være ens i samtlige tilførselskanaler.
• Hvis der er krav om rumbaseret regulering, kan de benyttes et ventilationssystem med eksempelvis små decentrale opvarmningsenheder, placeret ved de enkelte indløbsstudse. Denne løsning muliggør en hurtig og præcis regulering af rumtemperaturen, men er på nuværende tidspunkt en sjældent set løsning i passivhuse.

Virkningsgrad for varmegenvinding

Passivhuse er altid udført med en effektiv varmegenvinding på ventilationsluften, typisk en modstrømsveksler. Det vejledende krav til den tørre virkningsgrad for veksleren er η ≥ 75 procent. Ligger virkningsgraden lavere end 75 procent, kan der være risiko for indblæsning af for kold luft i rummet, hvilket giver komfortgener.

Tabellen nedenfor viser virkningsgraden for varmeveksleren med udgangspunkt i et standardpassivhus, og den viser med al tydelighed at varmevekslerens virkningsgrad har meget stor betydning:

Kilde: Parameteranalyse udført marts 2008 af ingeniørfirmaet Ellehauge & Kildemoes,

Hvordan opnås en god opblanding? 

Termisk komfort og luftkvalitet kræver en god opblanding mellem indblæsningsluft og eksisterende indeluft for at reducere temperaturgradienter i rummet.
 
En god opblanding er særlig vigtig i vinterhalvåret, idet temperaturen på indblæsningsluften ofte ligger på omkring 50 grader. Hvis indblæsningsventilerne er placeret højt, kræves en tilstrækkelig høj hastighed for at opnå en god opblanding. Omvendt må hastigheden ikke overstige 0,15-0,2 m/s i opholdsrummene af komforthensyn.
 
I huse med normal rumhøjde er der stor frihed med hensyn til placering af friskluftsventiler; de kan placeres i vægge, i loft eller i gulv. Normalt forsøger man opnå kortest mulig rørføring af hensyn til økonomien. Ofte tilføres den forvarmede friskluft via ventiler i skillevægge over dørniveau eller via loftsventiler.
 
I huse med høje rum, dvs. to-etages rumhøjde, kan der opstå større temperaturforskelle end ønskeligt, hvis indblæsningsventiler sidder højt. Dermed opstår dårlig opblanding. Opblandingen kan forbedres ved at placere indblæsningsventiler eksempelvis i gulvet; dog skal man overveje risikoen for støvtransport fra gulvet. 
 

Forskel på danske krav og tyske passivhusnormer

Idet dimensioneringsgrundlaget for passivhuse er udarbejdet af Passivhaus Institut i Darmstadt, Tyskland, så er kravet til ventilationsbehov i passivhuse tilpasset tyske normer. Disse normer svarer ikke til de danske krav.
 
Hvor vi i Danmark har et krav om et mindste luftskifte på 0,5 h-1 i boliger, så tillader man i passivhuse et mindste luftskifte ned til 0,3 h-1. Det aktuelle luftskifte skal dog fastlægges som maksimalværdien af enten friskluft-kravet (30 m3/h pr. person) eller udsugningskravet (udsugning fra køkken, toilet mv.). Luftskiftet må af komforthensyn dog aldrig blive lavere end 0,3 h-1 i henhold til guidelines fra Passivhaus Institut.

Diskussion om tør luft

Ventilationsbehovet i boliger er et af de mest diskuterede emner i øjeblikket, især efter den øgede fokus på tæthed af klimaskærm og energibesparelse. På europæisk plan er der ikke noget entydigt krav til ventilationsbehovet i boliger, hvilket giver anledning til mange diskussioner.
 
Diskussionen om luftskiftet drejer sig især om aspektet ”tør luft”. Et højt luftskifte reducerer luftfugtigheden i boligen. Hvis fugtigheden bliver meget lav, kan personer få problemer med tørre slimhinder mv. Et normalt luftskifte på 0,5 h-1 eller mere, vurderes af Passivhaus Institut som højt og vil efter instituttets vurdering forøge risikoen for dårligt indeklima.
 
Passivhuse eller ej, så vil diskussionen om det nødvendige luftskifte fortsætte fremover. En spændende nuance i diskussionen er den behovsstyrede ventilation, som forventes at vinde indpas i danske bygninger i nær fremtid og som umiddelbart passer perfekt til passivhus-konceptet.

Men betyder let øget luftskifte det store for energiforbruget?

Svaret er heldigvis nej! Idet der bruges meget effektive varmevekslere i ventilationsanlæggene, er indflydelsen på rumvarmbehovet fra luftskiftet begrænset. Ved at gå fra et luftskifte på 0,3 h-1 og op til 0,5 h-1, forøges det årlige rumvarmebehov typisk med 1-1,5 kWh/m2, dvs. en meget begrænset stigning.
 
En fordel ved et eventuelt højere ventilationsflow end typisk 0,3-0,4 h-1 er muligheden for at kunne overføre en større varmeeffekt via ventilationsanlægget. Varmeeffekten er direkte proportional med ventilationsflowet, så hvis flowet sættes op fra eksempelvis 0,4 h-1 til 0,5 h-1, så kan der overføres 25 procent mere effekt via luften, dvs. man har nemmere ved at varme sit passivhus op via ventilationsluften