Arkitektur
Lavenergi- og passivhuse behøver ikke at adskille sig fra klassiske danske bygninger, når det gælder udseende, men de kræver intelligent formgivning. Nogle af de centrale elementer, der spiller ind på arkitekturen, er følgende:
- Bygningens placering på byggegrunden har en afgørende rolle. Større vinduespartier skal være sydvendte.
- Der skal bygges kompakt, uden at det bliver grimt.Der skal være mulighed for de eftertragtede store vinduer, men det må ikke ske på bekostning af et stort energitab eller overophedning.
- Materialevalget skal give konstruktioner, der holder på varmen og er velisolerede.
- Der kan integreres solenergi i arkitekturen, fx er det i dag muligt at få solfangere, der til forveksling ligner ovenlysvinduer, og solceller, der kan medvirke til et unikt arkitektonisk udtryk.
- Det er vigtigt at pointere, at lavenergi- og passivhus-koncepterne ikke er låst fast til en-familiehuse. Koncepterne vinder frem indenfor al slags byggeri lige fra folkeskoler, børnehaver, kontorer, messecentre, kirker, fabrikker mv.
Kompakthed
Kompakthed er en vigtig faktor i at opnå et lavt rumvarmebehov. Jo mindre overflade, des lavere varmetab. Hovedparten af passivhuse er derfor opført som 1½, 2 eller flerplanshuse. Desuden giver huse opført som rækkehuse også kompakthed.
For at illustrere betydningen af kompakthed er et tænkt passivhus i tabellen nedenfor beregnet som et ”kasseformet” 2-plans hus med samme indvendige areal; det er udelukkende geometrien, som er ændret. Ved at gøre dette reduceres rumvarmeforbruget fra 15,0 til 11.5 kWh/m2, dvs. med hele 23 procent.
Betydning af variation i bygningens kompakthed: | Ændring i rumvarme-behov i kWh/m2 | Ændring i procent | |
0 | Standardpassivhus. Se udgangspunktet her | 15,0 | 0 |
1 | Grundplan 10 * 10 m – højde 7 m; øvrige størrelser ift. udgangspunkt uændrede | 11,5 | -23 |
Kilde: Parameteranalyse udført marts 2008 af ingeniørfirmaet Ellehauge & Kildemoes.
Nedenfor ses forskellige eksempler fra Østrig på bygninger udført i passivhus-klasse.


