Hvorfor lavenergi?
Bygningers energistandard har stor betydning for klimaets tilstand. Det skyldes, at bygninger står for ca. 40 procent af energiforbruget i Danmark og den øvrige vestlige verden. Det gør bygninger til den største CO2-forurener, større end transport og industri.
Ca. 85 procent af verdens energiforbrug kommer fra traditionelle energikilder som olie, koks og gas. Klodens energiforbrug er samtidig stærkt stigende, og derfor er det afgørende både for vores vækst og for klimaet, at der tages hånd om det store energiforbrug i bygninger.
Den gode nyhed er, at det er muligt at gøre noget ved det her og nu – og at der er økonomiske fordele for den enkelte bygningsejer ved at nedbringe energiforbruget.
Nye bygninger
Nye bygninger kan i dag opføres, så de enten slet ikke bruger energi eller har et ekstremt lavt energiforbrug. I fremtiden vil det endda blive muligt at opføre bygninger, der er energiproducerende.
Eksempel: 150 m2 bolig | Beregningsformel for energirammen | Varmeforbrug | Primært energiforbrug i kWh/m2 pr. år | |||||
Liter olie/m2 pr. år | kWh/m2 pr. år | |||||||
Gennemsnitlig forbrug i eksisterende boliger i dag |
| 14 | 140 | 215 | ||||
Nybyggeri |
| 5,5 | 55 | 84,7 | ||||
Lavenergi-klasse 2 |
| 3,94 | 39,4 | 60,7 | ||||
Lavenergi-klasse 1 |
| 2,75 | 27,5 | 42,3 | ||||
Passivhus |
| 1,5 | 15 | 25-30 * | ||||
* Den primære energiramme på 25-30 kWh/m2 gælder for et passivhus uden solfangere til varmt vand og/eller solcelleanlæg.
*Det samlede energiforbrug indeholder også husholdningsstrøm, lys mv., mens varmeforbruget alene er energiforbruget til opvarmning. Der regnes fast med, at varmeforbruget udgør 65 procent af det samlede energiforbrug i bygningen.
Eksisterende bygninger
Der er et gigantisk uudnyttet potentiale for energibesparelser ved at efterisolere og på anden måde energioptimere de eksisterende bygninger.
Ifølge en rapport fra Danmarks Tekniske Universitet er det frem til 2020 muligt at nedbringe bygningers energiforbrug med 30 procent ved efterisolering og andre energibesparende foranstaltninger. Frem til 2050 kan det bringes ned med 80 procent.

