Om energirenovering
Energiforbruget i bygninger udgør 40 procent af vores energiforbrug i Danmark. Derfor er en energirenovering af Danmark eksisterende bygninger afgørende for at nedbringe vores energiforbrug og reducere CO2-udslippet.
Stigningerne i forbrugerprisen på olie, gas, kul og koks (der alle følger prisudviklingen på olie) i Danmark de sidste fem år taler sit eget sprog, om hvorfor der er behov for at nedbringe energiforbruget i bygninger:

Opvarmning er den største energisluger
Mange tror fejlagtigt, at energiforbruget til elapparater fylder mest i de danske husholdninger. Det er imidlertid ikke tilfældet; langt størstedelen af energiforbruget i vores bygninger bruges til opvarmning af rum eller varmt brugsvand.
Fordeling af energiforbruget til bygningsdrift på formål:
Fordele ved energirenovering
Regeringen er derfor i gang med at oprette et center for energirenovering, der skal sætte gang i energirenovering af Danmarks eksisterende bygninger.
Der er mange fordele ved at energirenovere eksisterende bygninger. Det gælder uanset, om der er tale om et enfamiliehus, en kontorbygning, skole, institution eller etageejendom:
- Energirenovering reducerer energiforbruget, og der opnås dermed en lavere varmeregning.
- Indeklimaet forbedres væsentligt.
- Ejeren opnår større uafhængighed af de stigende energipriser.
- Ejeren gør en indsats for at imødegå klimaforandringer. Der er et væsentligt lavere CO2-udslip fra en energieffektiv bygning end fra en dårligt isoleret bygning.
Markant forskel på nye og ældre bygninger
I figuren ses forskellen på eksisterende boliger og nye boligers energiforbrug:

Den store forskel på bygningerne hænger sammen med energikravene i Bygningsreglementet. Nedenfor ses, hvordan denne energiramme har varieret over tid:
| Ramme for tilført energi pr. år, udvalgte år | ||||||
| 1961 | 1979 | 1995 | 2006 | 2010 | 2015 | 2020 |
Bolig 150 m2 | 360 | 180 | 113 | 85 | 61 | 42 | 21 |

