Danmarkshistoriens største energirenovering
Betonstykker faldt af, og beboerne levede med et dårligt indeklima. Det var startskuddet til en omfattende renovering af Vejleåparken i Ishøj, hvor energiforbedringer er tænkt med i projektet fra starten
Vejleåparken i Ishøj syd for København har siden 2003 været genstand for den største renoveringsopgave i Danmark nogensinde. Parken blev bygget i 1970’erne og består af 2.000 lejemål, som lige nu gennemgår en omfattende energirenovering med bl.a. ny facade, nyt varmeanlæg, nyt tag og nye vinduer.
I sin tid var tanken bag Ishøjplanen, som Vejleåparken hed dengang, genial. Der blev opført en hel by med store, gennemlyste boliger bygget af fabriksfremstillede betonelementer i grå toner. Betonelementerne var dog udført på en måde, så armeringsjernenes dæklag var meget beskeden. Det betød, at udendørstemperaturen, ilt og fugt med tiden nåede ind til jernene og startede en tæring. Tæringen fik armeringsjernene til at udvide sig, så betonstykker faldt af, og beboerne oplevede et dårligt indeklima på grund af fugten.
Freddy Cronqvist er ingeniør og projektleder hos bygherren Arbejdernes Andelsboligforening, AAB. Han forklarer:
”Man kan i virkeligheden sammenligne armeringsjernene i Vejleåparken med et helt almindeligt søm. Sømmet kan ligge indendørs i årevis uden, at det ruster, men hvis man lægger det ud på havebordet, så går der kun et døgn, og det er ræverødt af rust. Der var kun én ting at gøre, og det var at isolere yderfacaderne på hele Veljeåparken, så sømmet tror, at det er indenfor og stopper med at ruste.”
Og det er så her, at Danmarkshistoriens største renoveringsopgave starter.
Fakta om Vejleåparken
- Opført: 1973
- Renovering: 2003 til 2008
- Lejemål: 2.000
- Nye badeværelser, ny facade, nye vinduer, nyt tag, nye vandrør, nye ungdomsboliger og nye tagboliger
- Pris: 1,2 mia. kr.
- Arkitekter: DOMUS arkitekter a/s
Problemer før renoveringen 
Det var ikke kun armeringsjernene, den var gal med i Vejleåparken. Vinduerne var utætte og isoleringsevnen derfor for dårlig, tagene var stærkt nedbrudte af vejrpåvirkninger og plastiktagrenderne slidte, facaderne havde frostskader, og vandrørene var så gennemtærede, at der var risiko for vandskader.
Problemerne med armeringsjernene var dog så markante, at de skulle stoppes hurtigt, og det blev derfor besluttet at efterisolere alle facaderne og i den forbindelse opføre en helt ny murstensfacade af teglsten.
I og med at det var facaden, den var gal med, og at det hurtigt blev besluttet at efterisolere den, blev energiforbedringer og specielt efterisolering tænkt ind i projektet fra starten.
”Når vi nu alligevel skulle renovere taget og facaden, var det oplagt at inddrage energiforbedringer i form af ekstra isolering på loft og facade, energirigtige vinduer og nye varmeanlæg. Men i virkeligheden er der ikke noget spektakulært ved det, vi har gjort. Vi har ikke foretaget os en eneste ny ting. Alle løsninger er alment kendte og lå lige til højrebenet. Vi gjorde simpelthen bare det, som vi vidste, ville virke”, siger Freddy Cronqvist og understreger, at målet er, at Vejleåparken skal stå i 100 år, og at folk vil stå i kø for at få lov til at bo der.
Energibesparelser
Renoveringen er nu inde i sin sidste fase, og selv om den ikke er færdig,har det allerede nu været muligt at måle på varmeforbruget. Der er sket et markantfald!
- Varmeforbruget er sænket fra 180 kWh pr. m2 til 100 kWh. pr. m2 om året. Det giver en samlet besparelse på 40 procent.
- Besparelsen løber op i 30.000 GJ svarende til 1.000 ton CO2 om året.
- Samlet set løber det op i en energibesparelse på ca. 6. mio. kr. årligt.
Freddy Cronqvist siger:
”Selv om beboerne nærmest har boet sammen med håndværkere i lang tid, er de meget begejstrede for det nye Veljeåparken. Først og fremmest fordi de er sluppet for den træk og kulde, som de har levet med i mange år, og fordi varmeregningen er blevet betydeligt mindre.”
Det skyldes bl.a., at man udover at have efterisoleret facaden og loftet også har etableret et nyt varmeanlæg. Det oprindelige varmeanlæg var en sjælden blanding af både et tostrengsanlæg og et etstrengsanlæg med en manuelt betjent trevejs hane på hver radiator. Anlægget blev ombygget med tovejs termostatiske radiatorventiler med varmefordelingsmålere på hver enkelt radiator. Det samlede anlæg blev indreguleret, og der blev installeret et mere moderne klimastatanlæg end det oprindelige.
En facade der er både enestående og langtidsholdbar 
Ved først at isolere og derefter beklæde ydermuren med mursten minimeres risikoen for skader, og de klimatiske påvirkninger forsvinder – og beboerne mærker en betydelig forskel i deres varmeforbrug.
Den nye facade spiller således en afgørende rolle i renoveringen. Ud over at være ekstra isolerende, skal den også være flot, enestående og langtidsholdbar. Rockwool isolering i forskellige varianter fra 100 til 175 mm er blevet brugt på facader og gavle sammen med en ekstra muret facade. Det var ikke nødvendigt at støbe et separat fundament for de nye og tungere facader – en bærende betonbjælke på den eksisterende facade var nok, da denne kunne bære den nye murstensfacade.
Målet var at give den grå murstensfacade et arkitektonisk løft. Projektansvarlig arkitekt Henrik Lading fra DOMUS arkitekter a/s forklarer:
”Bygninger må ikke ligne køkkenskabe på sokler. Facaderne skal nærmest gro op af jorden og udstråle varme, og så skal de stå imod både efterårsstorme og modediller. I Vejleåparken startede vi derfor med mursten helt nede fra jorden. De fleste facaderenoveringer starter oppe over kælderen med noget, der bliver hæftet udenpå. Det må ikke ligne gamle huse, der har fået plader udenpå. Det skal se ud som om, det er tænkt sådan fra starten. At det er nye huse, der er bygget på den måde.”
Det er teglsten af høj kvalitet, der er brugt til at beklæde facaden.
Derudover er der gjort meget ud af, at beboerne skal føle sig hjemme i Vejleåparken. Beboelsesområdet er blevet inddelt i otte kvarterer, der får hvert sit særpræg i form af teglsten i forskellige nuancer fra mørkerød over rosé til gul. Desuden har otte forskellige kunstnere sat hver deres præg på hvert kvarter.
Vinduer og tag 
Når facaden rykkes så langt ud, er det nødvendigt også at udskifte vinduerne, som også var slidte og utætte. De nye vinduer har træ på indersiden og aluminium på ydersiden. Det betyder, at de ikke kræver vedligeholdelse og ikke skal males.
Vinduerne har en u-værdi på 1,1 og sættes ind i den nyrenoverede facade. De største vinduer monteres dybt inde i muren, imens de mindre monteres længere fremme i facaden. Det giver et spændende udtryk i bygningernes udseende samt bredere vindueskarme og et flot lysindfald i lejlighederne.
Isoleringen og de nye vinduer betyder, at der er en høj tætningsgrad i lejlighederne, og det stiller krav til udluftning og ventilation. Derfor har vinduerne en lille udluftningsrist, som trækker luft ind udefra. Denne luft opvarmes af den radiator, der er placeret under vinduet. På den måde skabes der ventilation i boligen.
I forbindelse med renoveringen bliver ståltagpladerne i hele Vejleåparken også udskiftet, og der bliver lagt op til 250 mm Rockwool isolering på loftadskillelsen. Derudover er der blevet bygget 113 nye energibesparende tagboliger med elevator, hvor af en lang række er handicapvenlige.
Finansiering og forløb
Samlet set løber renoveringen af Vejleåparken op i 1,2 mia. kr. og er dermed Danmarkshistoriens største renoveringsopgave. Landsbyggefonden støtter renoveringen med 763 mio. kr. Fonden administrerer de penge, landets husstande i almene boliger indbetaler til den over huslejen. Pengene bruges til byggeskaderenovering, modernisering og nybyggeri af almene boliger.
En del af udgifterne til bl.a. nye toiletter og tage kan dog ikke finansieres af Landsbyggefonden, da de rækker langt ud over simple reparationer. Lejlighederne vil stige kraftigt i værdi, og derfor har det også været nødvendigt med en mindre huslejestigning på 105 til 135 kr. pr. m2.
Det har taget tre år for AAB at planlægge og projektere renoveringen, der er forløbet over fire etaper med en række forskellige entreprenører. Selve renoveringen gik i gang i maj 2003 og er færdig ved udgangen af 2008.
