Vinduer
| Varmetabet fra vinduer udgør en betydelig del af det samlede varmetab fra bygninger. I bygninger med gamle vinduer med et enkelt lag glas eller gamle termoruder kan varmetabet fra vinduerne udgøre op mod halvdelen af bygningens varmetab. I løbet de sidste 10-20 år er der sket en betydelig udvikling af vinduer med bedre energimæssige egenskaber, hvor specielt selve rudedelen er markant forbedret. Men der sker ofte også er et meget stort varmetab omkring vindueskarmen og ikke kun gennem selve ruden. Om vinduerne bør renoveres eller udskiftes til nye afhænger i høj grad af kvaliteten af de eksisterende vinduer, og om der er tale om bevaringsværdige vinduer i forhold til bygningens arkitektoniske udtryk. U-værdi og g-værdi Ved vurdering af vinduers energimæssige egenskaber, bør man både fokusere på U-værdien (varmetransmissionskoefficienten), som beskriver varmetabet, og g-værdien, (den totale solenergitransmittans), som beskriver den transmitterede solenergi. Sidstnævnte er vigtig, da solindfaldet gennem vinduet bidrager til rumopvarmningen i fyringssæsonen. Ruder Frem til 1960’erne brugte man primært trævinduer med et lag glas med en U-værdi for ruderne på ca. 5,8 W/m2K. En stor del af disse gamle vinduer er stadig bevaret, og ofte er de forsynet med et-lags forsatsvinduer indvendigt, hvilket reducerer U-værdien til ca. det halve. I starten af 1960’erne blev den forseglede termorude bestående af to lag glas med luft i mellemrummet opfundet. Derved blev U-værdien forbedret til ca. 2,8 W/m2K, altså mere end en halvering i forhold til et lag glas. Termoruderne blev herefter meget udbredt og anvendt i det meste af byggeriet helt frem til midt i 1990’erne, hvor energiruderne så dagens lys. Med energiruder, som er termoruder med en eller flere lavemissionsbelægninger og ædelgas i hulrummet (typisk argon), er U-værdien for ruden kommet ned på ca. 1,2 W/m2K for to-lags ruder. For tre-lags ruder kan U-værdien for ruden reduceres helt ned til ca. 0,5 W/m2K. Lavemissionsbelægningerne i nye ruder gør, at både solenergi- og lystransmittansen reduceres lidt sammenlignet med klart glas uden belægninger. Belægningerne er dog i dag blevet så gode, at det normalt ikke kan ses med det blotte øje. Der kan delvis kompenseres for dette ved at anvende jernfattigt glas, som er mere klart. Der ligger et stort energisparepotentiale i at udskifte ruderne. For vinduer med gamle termoruder kan varmetabet på en nem måde reduceres betydeligt alene ved at udskifte ruderne til nye energiruder. Mange af disse vinduer med termoruder er dog fra perioden fra 1960’erne til midt i 1990’erne, hvor vinduer i stort omfang blev fremstillet af træ i dårlig kvalitet og ringe holdbarhed. I sådanne tilfælde er en total udskiftning af vinduerne til nye vinduer af bedre kvalitet og med energiruder ofte det mest rentable. Varm kant I traditionelle termoruder og standard-energiruder er afstandsskinnen, som sidder i kanten af ruden mellem glassene normalt lavet af aluminium. Da aluminium har en meget høj varmeledningsevne resulterer disse afstandsprofiler i en betydelig kuldebro, som øger vinduets samlede U-værdi og ofte giver anledning til kondens indvendigt på ruden langs kanten for neden, da glasset her bliver koldt. Ved at udskifte aluminiumskantkonstruktionen med rustfrit stål eller endnu bedre plast profil – en såkaldt ”varm kant” elimineres kondensproblemet, og U-værdien for vinduet kan reduceres med ca. 8 % afhængig af vinduet udformning og materialer. Forsatsvinduer Mange vinduer fra før 1960 er bevaringsværdige af arkitektoniske grunde, og fordi de blev lavet af kvalitetstræ og derfor stadig er i forholdsvis god stand. Energimæssigt er de dog mindre gode pga. rudernes dårlige isoleringsevne. Disse vinduer som generelt bør bevares kan forbedres energimæssigt set ved at montere forsatsvinduer med energiglas, dvs. et lag glas med hård lavemissionsbelægning. Dette vil reducere U-værdien for et typisk dannebrogsvindue fra ca. 4,5 W/m2K, hvis der er enkelt lag glas, eller fra 2,4 W/m2K, hvis der i forvejen er forsatsvindue uden belægning til ca. 1,7 W/m2K. Fordele ved forsatsløsningen i vinduer med poster og evt. sprosser sammenlignet med forseglede energiruder er, at kuldebroer fra afstandsskinnen undgås, samt at evt. sprosser bevares i deres oprindelige slanke dimensioner. Sidstnævnte medfører, at rudearealet er større end for forseglede ruder som typisk kræver bredere profiler. Derfor opnås høj solenergi- og lystransmittans og derudover har den hårde lavemissionsbelægning højere solenergitransmittans end blød lavemissionsbelægning, som anvendes i forseglede ruder. Dette resulterer i, at energitilskuddet for forsatsløsningen er ca. lige så stort som for samme vindue med energiruder, på trods af at energiruder i sig selv har lavere U-værdi. Forsatvinduesløsningen har i øvrigt en meget lang levetid, hvis det vedligeholdes fornuftigt, idet ruden ikke kan punktere. Normalt kan man regne med en levetid på 100 år. Til sammenligning har en forseglet energirude typisk en levetid på ca. 20 år. Ved at montere et forsatsvindue med energirude kan vinduets U-værdi reduceres yderligere til ca. 1,3 W/m2K. Til gengæld reduceres solenergi- og lystransmissionen og levetiden forkortes pga. den forseglede rude. Ramme-karmprofil I modsætning til rudeområdet har der i Danmark ikke været nævneværdig udvikling af energimæssigt bedre ramme-karmprofiler. I forbindelse med stramningen af energibestemmelserne i det nye bygningsreglement og set i lyset af at rudedelen næppe kan forbedres meget mere, er der dog i de seneste år kommet øget fokus på udvikling af ramme-karmprofiler med bedre energimæssige egenskaber. Da ramme-karmprofilerne i typiske vinduer udgør 20-40 % af vinduesarealet har de forholdsvis stor betydning på vinduets varmetab. Særligt i vinduer med mange opdelinger har profilerne stor indvirkning på vinduets U-værdi. Der er flere måder at forbedre egenskaberne for ramme-karmprofiler på. Da U- værdien for ramme-karmprofiler typisk er højere end for ruden, kan vinduets samlede U-værdi reduceres ved at reducere profilbredden, idet ramme-karmarealet herved mindskes. Det større rudeareal betyder, at solenergitransmittansen øges, hvilket giver større energitilskud Materialerne har naturligvis stor betydning for de termiske egenskaber. I moderne vinduer er det populært at anvende aluminium pga. god styrke og minimalt behov for vedligeholdelse. Men aluminiums meget høje varmeledningsevne resulterer i høje U-værdier for profilerne, hvis de ikke designes hensigtsmæssigt med en effektiv kuldebroafbrydelse. Den energimæssigt bedste måde at anvende aluminium i vinduer er som udvendig beklædning af profiler lavet af fx træ. Herved bevares træprofilets gode termiske egenskaber, og aluminiumsbeklædningen sørger for minimal vedligeholdelse. Ved at anvende materialer som både har gode styrkemæssige og termiske egenskaber, som f.eks. glasfiberarmeret polyester, er det muligt at få meget smalle profiler (ca. 50 mm) med lav U-værdi (ca. 1,5 W/m2K). Energimæssige egenskaber for forskellige typer af dannebrogsvindue med dimensionen 1,163 x 1,834 m (b x h) uden sprosser og med forskellige rudesystemer. Energibesparelsen er opgjort ift. et typisk oprindeligt forsatsvindue
Energimæssige egenskaber for forskellige et-fags vinduer i standardmålene 1,23 x 1,48 m (b x h) med forskellige rudesystemer (FGP=glasfiberarmeret polyester).
Det fremgår af tabellen, at der kan opnås en energibesparelse på -33 - (- 128)=95 kWh/m2 vindue ved at udskifte den gamle termorude i et typiske et-fags trævindue med en energirude. Ved at udskifte gamle trævinduer med 2-lags termoruder til et vinduer med ganske smalle ramme-karmprofiler af glasfiberarmeret polyester og en tre-lags rude med krypton opnås en energibesparelse på 7 - (- 128)=135 kWh/m2 vindue. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
