Isolering

Det er muligt at reducere varmetabet fra ydervægge ved hulmursisolering, indvendig efterisolering og udvendig efterisolering.

Hulmursisolering
Hulmursisolering er en mulighed for bygninger, hvor der er hule mure, som endnu ikke er blevet efterisoleret. En del bygninger er allerede blevet hulmursisoleret, men der findes forsat forbløffende mange huse, hvor en hulmursisolering er aktuel. Når man hulmursisolerer, får man ikke isoleret eventuelle fast bindere og gennemmuringer ved vinduestilslutninger, som gennembryder konstruktionen. Disse vil udgøre kraftige kuldebroer, som kun kan brydes ved at supplere med udvendig eller indvendig efterisolering.

Indvendig efterisolering
Indvendig efterisolering er en mulighed, men har mange ulemper. Bl.a. er den fugtteknisk vanskelig at udføre, reducerer det effektive boligareal og giver problemer med diverse tilslutninger. Indvendig efterisolerings største berettigelse er derfor generelt set i de tilfælde, hvor facadens udseende er bevaringsværdigt.

Udvendig efterisolering
Udvendig efterisolering er den mest effektive løsning, som sikrer en betydelig energibesparelse, godt indeklima og fornyer facaden og forlænger levetiden. Men løsningen er problematisk, hvor specielle bevaringsværdige arkitektoniske forhold gør sig gældende. I sådanne tilfælde er indvendig efterisolering den eneste mulighed.

Udvendige efterisoleringssystemer kan deles op i tre grupper:

• Lette efterisoleringssystemer med ventileret luftspalte (pladebeklædning)
• Lette efterisoleringssystemer uden ventileret luftspalte (pudsløsning)
• Tunge efterisoleringssystemer med skalmur

Løsningen med ventileret luftspalte og pladebeklædning er den traditionelle løsning, mens den varmeteknisk bedre og billigere løsning med puds direkte på isoleringslaget er blevet mere udbredt de senere år. Efterisoleringen med skalmur er den dyreste løsning. Et alternativ til skalmuren, som er billigere,er at benytte pladebeklædning i form af skærmtegl.

Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er ca. 30 % mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis.

Bygningsreglementets energikrav til større renoveringer er en U-værdi på højest 0,20. Den nødvendige efterisolering afhænger naturligvis af isoleringsniveauet i den eksisterende konstruktion, men der er typisk behov for 100 - 175 mm efterisolering.

På denne baggrund er der i tabellen nedenfor vist typiske energibesparelser og anlægsudgifter ved udvendig efterisolering af forskellige ydervægskonstruktioner. Der er regnet med en ækvivalent varmeledningsevne for isoleringen på 0,040 W/mK, der inkluderer effekt af bindere og skeletkonstruktion.

Energibesparelser og anlægsudgifter – udvendig efterisolering.

1 hhv. 10 % gennemmuringer og 20 % træ

Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er ca. 30 % mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis.

I dag efterisolerer man typisk med minimum 340 mm på loftet.
Tilsvarende mangler både vægge, gulve og fundament ofte en ordentlig isolering i ældre bygninger. I dag isolerer man typisk ydervægge med minimum 125 mm og gulve med minimum 190 mm stenuld. 
Et andet sted, hvor der kan hentes store besparelser ved efterisolering, er i bygningens tekniske installationer, hvor uisolerede varme- og varmtvandsrør er forbundet med et stort energitab. En investering i teknisk isolering tjener sig ofte hjem på ganske få måneder.

Ejere af enfamiliehuse kan beregne deres besparelse ved efterisolering her