Derfor skal du starte med efterisolering
Bygninger står i dag for omkring 40% af energiforbruget. Udgifterne til opvarmning er i dag de højeste nogensinde - og tendensen er fortsat stigende. I den sammenhæng er et stort problem, at vi faktisk spilder størstedelen af vores dyrt betalte energi som følge af for dårligt isolerede bygninger. Det svarer lidt til at køre rundt i sin bil med en utæt benzintank.
I forbindelse med en energirenovering af boligen er det således afgørende som det første at minimere det faktiske energiforbrug mest muligt og nedsætte varmetabet og CO2 udledningen maksimalt. Ud fra en økonomisk betragtning skal dette helst ske gennem en investering med kortest mulig tilbagebetalingstid.
Begge dele opfyldes, når bygningen efterisoleres.
Beregninger fra Force Technology viser f.eks. at en typisk Rockwool loftisolering på 250 mm installeret i et dansk hus på ca. 150 m2 sparer sig hjem på under en halv fyringssæson. Faktisk sparer de samme 250 mm loftisolering hele 503 liter fyringsolie pr m2 over 50 år.
Generelt vil forbedring af isoleringen i en villa med øget loftisolering og indblæsning i dårligt isolerede hulmure kunne give en årlig besparelse på varmeregningen på op imod 10.000 kr. Du kan selv beregne din egen besparelse ved efterisolering her.
Ud over at efterisolering sikrer den største umiddelbare energibesparelse og den kortest mulige tilbagebetalingstid er en anden gevinst et væsentligt forbedret indeklima. Du kan læse mere om efterisoleringens betydning for indeklimaet her.


