Tekniske forskrifterTemperaturbestandighedTemperaturforløb ved brandprøveTerrænklasseTORTrædefasthedTransmissionskoefficient (U-værdi)TrinlydniveauTrykudligningTræk
Til toppen

Tekniske forskrifter
Supplerende brandtekniske krav for brandfarlige virksomheder. Bygningsreglement 1995 skal desuden være opfyldt.
Til toppen

Temperaturbestandighed
Rockwool produkter er baseret på stenuld, der består af 3 stoffer:
1. Stenfiber
2. Bindemiddel
3. Imprægneringsmiddel
Rockwool produkternes forskellige egenskaber fremkommer ved at variere fiberstruktur, rumvægt, bindemiddel og imprægneringsmiddel. De ovenfor nævnte tre stoffer er ikke lige bestandige ved højere temperaturer.
1. Stenfiber begynder at smelte ved 1000°C.
2. Bindemiddel forsvinder ved 250°C.
3. Imprægneringsmiddel. Produktet er ikke vandafvisende, når det har været udsat for temperaturer over 100°C.
t < 250°C
Anvendelsestemperaturgrænse for de fleste produkter til teknisk isolering.
Se produktdatablade.
250°C < t < 750°C
Bindemiddel forsvinder helt i den zone, der er > 250°C. Isoleringsprodukter til anvendelse i højtemperaturområdet er anvist i produktguiden afsnit 1 samt nærmere præciseret i produktdatablade.
750°C < t < 1000°C
Fibrene ændrer struktur fra amorf til krystallinsk i den zone, der udsættes for mere end 750°C.
t > 1000°C
Over 1000°C vil smeltning af fibre påbegynde.
Konsekvensen af foranstående er følgende:
Når temperaturgrænsen 250°C overskrides, vil bindemidlet forsvinde i den zone, der er udsat for 250°C og derover. Fibrene forbliver intakte. Produktets varmeisolerende egenskaber er uændrede. Er max. temperaturen over 250°C skal der vælges et produkt med anvendelsestemperatur svarende til max. temperatur og temperaturstigningen ved første opstart bør holdes på ca. 50°C/time. Desuden skal alle produkter, der anvendes ved mere end 250°C, fastholdes på forsvarlig måde, da der kun i en del af materialet er den naturlige "filtring" til at holde sammen på fibrene.
Til toppen

Temperaturforløb ved brandprøve

Til toppen

Terrænklasse
TOR er forkortelsen for Tagpapbranchens Oplysnings Råd.
For yderligere oplysninger klik ind på:
www.tor.info
Til toppen

TOR
TOR er forkortelsen for Tagpapbranchens Oplysnings Råd.
For yderligere oplysninger klik ind på:
www.tagpapoplys.dk
Til toppen

Trædefasthed
Et udtryk for produktets evne til at tåle almindelig færdsel i forbindelse med udlægning og tilsyn.
Til toppen

Transmissionskoefficient (U-værdi)
Isoleringsevnen af en konstruktion f.eks. ydervæg, loft m.m. angives som U-værdi, også kaldet transmissionskoefficient.
Transmissionskoefficienten angiver, hvor stor en varmemængde, målt i Wh, der i løbet af en time strømmer gennem 1 m² af konstruktionen, når temperaturforskellen mellem den indvendige og den udvendige side er 1°C.
Jo mindre transmissionskoefficienten er, desto bedre isolerer konstruktionen.
Enheden: W/m2K
Til toppen

Trinlydniveau
Lydstyrken målt i modtagerum, der ligger omkring et senderum, hvori der er anbragt en standardiseret bankemaskine.
Trinlydisolation betegnes med:
Ln,w = vægtet trinlydniveau målt i laboratorium
L'n,w = vægtet trinlyd målt i bygninger. Jo mindre L'n,w-værdi, jo bedre er trinlydisolationen.
Til toppen

Trykudligning
Luften i et isoleringslag, der udsættes for temperatursvingninger har behov for at kunne udvide sig, så tagpappen ikke ødelægges.
Når luft opvarmes, stiger trykket og denne trykændring udlignes via trykudligningshætter eller spalter i udhæng.
Til toppen

Træk
Træk er uønsket afkøling af kroppen som følge af for store luftbevægelser. Ændringer i luftens hastighed fra sekund til sekund medfører pludselige temperaturændringer i huden.
Det er formodentlig navnlig de mange signaler til hjernen om disse ændringer, der føles generende. Træk er et alvorligt problem, der medfører mange klager. Generne fra evt. træk formindskes jo højere lufttemperaturen er.

