KapillarsugningKasserendeKehlKeymarkKlimaskærmKlasse 1 beklædningKlasse A materialeKlasse B materialeKlasse T TagdækningKløtzellærredKoldt tagKondensKondensisoleringKonvektionKuvertfaldKuldebroKuldenedfald
Til toppen
Kapillarsugning
Isoleringsmaterialet må ikke være kapillarsugende (hårrørsvirkning).
Det vil sige, at det ikke må suge vand.
Rockwool stenuld er ikke kapillarsugende. Rockwool produkter til terrænisolering kan for eksempel bruges som en del af det kapillarbrydende lag i terrændæk-konstruktioner.
Til toppen
Kasserende
Rende, der er lige bred i hele faldets længde.
Til toppen
Kehl
Rende, der er lige bred i hele faldets længde.
.
Til toppen
Keymark
Keymark ordningen er en fælles europæisk certificeringsordning for isoleringsmaterialer.
Til toppen
Klimaskærm
Klimaskærmen er en fælles betegnelse for de dele af bygningen, som fx tag og ydervægge, der adskiller indeklimaet fra påvirkning af vejr og vind. Der er derfor en række krav klimaskærmen skal opfylde for at virke optimalt. De vigtigste er kravene til regn- og lufttæthed samt kravet til varmeisolering.
En effektiv beskyttelse mod påvirkning af regn kan opnås ved at vælge et passende stort tagudhæng (konstruktiv beskyttelse). For at varmeisoleringen kan virke efter hensigten skal konstruktionen udføres lufttæt, da den isolerende virkning i isoleringen opnås ved stillestående luft.
Til toppen
Klasse 1 beklædning
Betegnelsens betød før 1.Marts 2002:
Beklædning af ubrændbart eller klasse A materiale, der i mindst 10 minutter giver beskyttelse mod antændelse af bagved liggende materiale samt brand i eventuelle hulrum. Den er klassificeret efter DS 1065.2.
Indførelsen af de europæiske regler, der er indført med tillæg 4 til BR-95 og tillæg 3 til BR-S 98, har medført nye og flere betegnelser for konstruktioners,beklædningers og materialers brandmodstandsevne. F.eks. om bæreevne R, integritet E og isolation I, se figur 3. Ligeledes er der indført 7 nye brandklasser, som vist i figur 2. Standarden for klassifikation af beklædninger er nu EN 13501-2 .
På figuren ses de hidtidige danske betegnelser "oversat" til europæiske betegnelser. I en overgangsperiode kan prøvning og klassifikation efter det gamle system fortsætte nogle år
Til toppen
Klasse A materiale
Betegnelsen betød før 1.Marts 2002:
Brændbart byggemateriale som er svært antændeligt, svagt brandudbredende og svagt røgudviklende. Det er klassificeret efter DS 1065.1.
Med indførelsen af de nye europæiske regler pr. 1. Marts 2002, gælder der nye betegnelser for materialer og produkter, som nu er klassificeret efter EN 13501-1, se figuren.
Isoleringsmaterialer skal således mindst være materiale klasse
B-s1,d0 med en max. brændværdi på 3,0 MJ/kg.
Til toppen
Klasse B materiale
Betegnelsen betød før 1.Marts 2002:
Brændbart byggemateriale som ikke er let antændeligt. Det er moderat brandudbredende og moderat røgudviklende. Det er klassificeret efter DS 1065.1.
Med indførelsen af de nye europæiske regler pr. 1. Marts 2002, gælder der nye betegnelser for materialer og produkter, som nu klassificeres efter EN 13501-1, se figuren.
Isoleringsmaterialer skal således mindst være materiale klasse B-s1,d0 med en max. brændværdi på 3,0 MJ/kg.
Til toppen
Klasse T Tagdækning
Før indførelsen af de europæiske regler , skulle en Klasse T Tagdækning testes efter DS 1063.1. Rockwool tagplader med tagpapdækning var iflg. BR 95 klassificeret som klasse T tagdækning.
Med indførelsen af de nye europæiske regler pr. 1. Marts 2002, gælder der nye betegnelser for materialer og produkter, som nu klassificeres efter EN 13501-1.
Rockwool tagplader med tagpapdækning skal nu klassificeres med betegnelsen BROOF(t2)
Til toppen
Kløtzellærred
Med en vægt på mindst 135g/m² og mindst 17 tråde pr cm². Trådene indeholder 75% hør og 25% bomuld. Beklædningsmateriale, der anvendes ved teknisk isolering.
Til toppen
Koldt tag
Tagkonstruktion, hvor den bærende konstruktion ligger på den udvendige (kolde) side af isoleringen.
Til toppen
Kondens
Fremkommer når varm fugtig luft afkøles til dugpunktstemperaturen.
Se dugpunkt.
Til toppen
Kondensisolering
Sikring mod kondensdannelse af konstruktion, rør eller plane flader.
Til toppen
Konvektion
Varmetransport ved luftbevægelse.
Eksempel:
Når luftstrøm passerer en konstruktion, som ikke er lufttæt, suges luft med luftfugtighed ud af konstruktionen. Denne konvektion giver øget varmetab og samtidig risiko for kondensproblemer.
Til toppen
Kuvertfald
Varmetransport ved luftbevægelse.
Eksempel:
Når luftstrøm passerer en konstruktion, som ikke er lufttæt, suges luft med luftfugtighed ud af konstruktionen. Denne konvektion giver øget varmetab og samtidig risiko for kondensproblemer.
Til toppen
Kuldebro
En kuldebro er et område hvor isoleringsevnen er ringere end den omkringliggende konstruktion.
Kuldebroer kan skyldes at isoleringslaget er gennembrudt af et materiale med større varmeledningsevne. Kuldebroer kan også skyldes isoleringsfejl hvor isoleringen ikke er stødt sammen eller slutter helt tæt til omkringliggende konstruktioner. Kulderbroer kan give striber eller prikker på f.eks. lofter.
Til toppen
Kuldenedfald
Kuldenedfald er en form for uønsket luftstrømning forårsaget af temperaturforskelle, der opstår ved en kold lodret flade - fx en dårligt isoleret ydervæg utæt ydervæg eller et dårligt isoleret eller utæt vindue. Luften lige ud for fladen bliver afkølet og dermed tung hvorefter den vil løbe ned langs den kolde flade. Ethvert varmetab gennem en flade i et opvarmet beboelses-/opholdsrum vil forårsage kuldenedfald. Når kuldenedfaldet rammer gulvet, vil det brede sig ud i lokalet som en kold luftstrømning ved gulvet.
Almindeligvis kan kuldenedfald dæmpes ved at placere en varmekilde under den kolde flade - fx i form af en radiator. Det mest optimale er dog at fjerne årsagen - dvs. isolere den kolde flade hvad enten det er en kold ydervæg eller et dårligt isolerende vindue (med en for høj U-værdi) eller tætne utæthederne, hvis kuldenedfaldet skyldes utætheder.
