NYHED

Så meget betyder energimærket for dit påskeboligsalg

Energirenovering af boligen kan godt betale sig - også hvis man går med salgstanker. Jo bedre energimærke boligen har, desto højere pris kan man få for boligen. Det viser ny analyse fra Dansk Byggeri. En rundringning til tre af landets største danske ejendomsmæglere bekræfter tendensen.

Siden 1997 har det været lovpligtigt at energimærke boliger ved salg eller udlejning for at fortælle om bygningens energimæssige tilstand. Siden har det vist sig, at mærket kan få stor betydning for salgsprisen.

Bedre energimærke giver højere salgspris
En nylig offentliggjort analyse fra Dansk Byggeri viser, at et godt energimærke påvirker boligens salgspris positivt; jo bedre energimærke, jo højere pris kan boligejeren få for sin bolig.

I analysen svarer næsten samtlige boligkøbere, at energimærket i høj eller nogen grad havde betydning for deres købsbeslutning. En rundringning til tre af landets største ejendomsmæglerkæder bekræfter vigtigheden af boligens energimærke i forbindelse med salg.  

“Inden for de sidste fem år er der kommet en øget opmærksomhed på energivenlighed hos boligkøberne. Her spiller boligens energimærke en afgørende rolle. Folk går op i energimærker, fordi det i sidste ende handler om penge” fortæller Thomas Hovgaard, presseansvarlig hos Nybolig.

Ifølge Dansk Byggeris analyse er den gennemsnitlige gevinst ved at forbedre boligen med bare én energiklasse omkring 50.000 kroner. For eksempel kan en bolig med energimærket G, og som forbedres to klasser til E, sælges for 113.000 kroner dyrere end før energirenoveringen.

Stort potentiale for energibesparelse i 78 % af danske parcelhuse
Analysen viser også, at der er et stort besparelsespotentiale på varmeforbruget i 78 % af de danske parcelhuse. Her er hulmursisolering en af de investeringer, som hurtigst tjener sig hjem:

”Hulmursisolering af et typisk dansk parcelhus betyder en investering på knap 15.000 kroner, som er hentet hjem igen allerede efter lidt over to år, takket være den årlige besparelse på varmeregningen på omkring 6.200 kroner”, siger Marina Mazin, civilingeniør og ansvarlig for Byggeteknisk Afdeling hos ROCKWOOL Nordics.Marina anbefaler, at man vælger en autoriseret isoleringsleverandør med indbygget stikprøvekontrol for at sikre fuldt udbytte af isoleringen ”

En energirenovering af boligen kan dermed betyde en markant besparelse på varmeregningen i hele boligens levetid samt en markant bedre salgspris, når boligen en dag skal sælges.

Faktaark

 Fakta om energimærker (kilde: Energistyrelsen):

  • En boligs energimærke fortæller om ejendommens energimæssige tilstand og viser blandt andet hvor meget energi, boligen bruger. Køberen af en bolig har krav på en energimærkning.
  • Boligen vurderes ud fra en skala fra A til G, hvor A er delt op i A2020, A2015 og A2010. På energiskalaen er A2020 det laveste energiforbrug, mens G er det højeste.
  • Boligens alder hænger ofte sammen med boligens energimærke; jo nyere boligen er, jo bedre er boligens energimærke typisk også.

Fakta om Dansk Byggeris analyse:

  • Dansk Byggeris analyse fra januar 2017 sætter fokus på blandt andet potentialet for energirenovering af bygninger samt betydningen af energirenoveringer for vækst og beskæftigelse.
  • Læs den samlede Energianalyse af byggeriet 2017 fra Dansk Byggeri her.

Fakta om rundringning til ejendomsmæglere:

  • ROCKWOOL har foretaget en rundringning til ejendomsmæglerkæder EDC, Nybolig og Danbolig.

Beregningseksempel på hulmursisolering:

Hulmursisolering
Efterisolering af 110 m² hulmur med 80 mm hulrumsfyld. Huset er opvarmet med naturgas. På under 2 år har isoleringsarbejdet tjent sig selv hjem via besparelsen på varmeregningen.

Isoleringsarbejdet:
• Der indblæses 80 mm hulrumsfyld i hulrummet.
• Udgift til isoleringsarbejdet: 16.500 kr.
• Håndværkerfradrag: 1.833 kr. (Beregnet ud fra en montagepris på 5.500 kr.)
• Reel udgift i alt: 14.748 kr.

Besparelse på varmeforbrug på et år:
• Årlig besparelse på naturgas: 689 m³
• Dagspris på naturgas: 8,90 kr.
• Årlig besparelse: 6.135 kr.
• Tilbagebetalingstid: (11.119 kr.: 6.135 kr.) 1,8 år

Efter 1,8 år er der hvert år i hele husets levetid 6.135 kr. ekstra til husstandens forbrug eller opsparing (med den nuværende pris på naturgas).

Om ROCKWOOL koncernen
ROCKWOOL Nordics er en del af ROCKWOOL koncernen. Med omkring 10.500 engagerede kolleger i 38 lande er vi verdens førende leverandør af stenuldsløsninger, herunder bygningsisolering, akustiske lofter, udvendige beklædningssystemer, løsninger til plantedyrkning, tekniske fibre til industriel brug samt isolering til procesindustri, marine og offshore. Med vores produkter er vi med til at løse udfordringer inden for energiforbrug, støjforurening, brandsikkerhed, vandmangel og oversvømmelser.

For yderligere information, kontakt venligst:
Nilüfer Sahin
Nordic Communications Manager, ROCKWOOL Nordics
Mobil: 26 82 22 97
E-mail: nilufer.sahin@rockwool.com

Back