Pressemeddelelse

ROCKWOOL facadeløsning bedst til barsk klima i Grønland

Når der skal bygges i Grønland, hvor temperaturen ofte runder minus 15 grader og hvor vinden suser lidt mere end i Danmark, stiller det høje krav til byggematerialernes holdbarhed og monteringstid. Derfor faldt valget på en ny facadeløsning fra ROCKWOOL, da boligbyggeriet i Pinguaraq skulle bygges.

I den østlige del af Nuuk ligger området Pinguaraq på et højdedrag med en smuk udsigt ud over fjorden, så langt øjet rækker. Her er et nyt boligbyggeri ved at vokse op af den flere meter tykke sne. Netop vejrforholdene er af afgørende betydning for byggeriets tempo og kvalitet.

Modstandsdygtig facadeløsning efterspørges
Det nye boligbyggeri i Pinguaraq kommer til at bestå af fire blokke med i alt 48 boliger. Projektet udføres af et af Grønlands førende entreprenørfirmaer, Permagreen, som efter mange år i den grønlandske byggebranche ved, hvad der virker i det barske klima:

”Her i Grønland har vi brug for et yderst holdbart facadesystem, som kan modstå de klimatiske forhold, vi bygger under her i Grønland, og som har en maksimal levetid. Derudover er det vigtigt, at produktet er hurtigt at montere i alt slags vejr. Derfor valgte vi facadeløsningen REDAir MULTI fra ROCKWOOL, som er stærk på netop disse parametre,” fortæller Henrik Clemens Strand, entrepriseleder hos Permagreen og byggeleder på boligprojektet i Pinguaraq.

Skaber LEAN på byggepladsen
Henrik Clemens Strand fortæller også, hvordan det for ham er afgørende, at han har produkter og systemer, der virker under de barske klimatiske forhold, og som han kan stole på, kan bringe ham i mål til tiden:

”REDAir MULTI er et facadesystem, der giver meget LEAN på byggepladsen. En tømrersvend kan montere REDAir BATTS, mens en anden kan montere beslag på skinnerne, og en tredje kan montere den inderste skinne på facaden og derefter oprette den yderste aluminiumskinne, så alt er klargjort til den færdige facadeoverflade. Dette skaber et fantastisk flow på byggepladsen, hvor der ikke er nogen, der skal vente på hinanden.”

Klimastærke produkter en del af en større tendens
Det er ikke kun til byggeriet i Pinguaraq, at de grønlandske entreprenører efterspørger hurtig montage og produkter, som er tilpasset de barske klimatiske forhold i Arktis. Der er tale om en større tendens i det grønlandske byggemarked, hvor nøgleord som bæredygtighed og energioptimering også vinder indpas.

Disse elementer indgår som en del af Selvstyrets vision for byggerier, hvor der samtidigt arbejdes mod en øget effektivitet og kvalitet i byggeriet. Noget, som REDAir MULTI-løsningen fra ROCKWOOL opfylder med sit nye tidsbesparende og uorganiske facadesystem.

Fakta om byggeriet

  • Boligbyggeriet i Pinguaraq er det første af sin art i Grønland, hvor hovedvægten er lagt på brug af ikke-organiske materialer.
  • Byggeriet bygges ud fra et ”islandsk” koncept, hvor man støber en betonkerne, som efterfølgende beklædes med isoleringsmateriale. Herefter afsluttes med facadebeklædningen.
    Alt sammen en del af ”plug and play”-systemet REDAir MULTI fra ROCKWOOL.
  • Boligbyggeriet kommer til at bestå af i alt 48 boliger fordelt på fire ens tårne, hvor størrelsen på boligerne ligger mellem 45-75 kvadratmeter.
  • Byggeriet forventes at stå færdigt ultimo 2017.
  • ROCKWOOL A/S har leveret omkring 3.400 m2 REDAir MULTI og ligeledes REDAir LINK til alle vinduer og døre i alle byggerier.

Om ROCKWOOL koncernen
ROCKWOOL Nordics er en del af ROCKWOOL koncernen. Med omkring 10.500 engagerede kolleger i 38 lande er vi verdens førende leverandør af stenuldsløsninger, herunder bygningsisolering, akustiske lofter, udvendige beklædningssystemer, løsninger til plantedyrkning, tekniske fibre til industriel brug samt isolering til procesindustri, marine og offshore. Med vores produkter er vi med til at løse udfordringer inden for energiforbrug, støjforurening, brandsikkerhed, vandmangel og oversvømmelser.

For yderligere information, kontakt venligst:
Nilüfer Sahin
Nordic Communications Manager, ROCKWOOL Nordics
Mobil: 26 82 22 97
E-mail: nilufer.sahin@rockwool.com

Permagreen Grønland A/S
Henrik Clemens Strand
Entrepriseleder, Permagreen Grønland A/S
Mobil: +299 58 88 41
E-mail: hcs@permagreen.gl

Back