Nyhed

Pris skal gøre Danmark førende i bæredygtigt byggeri

Danmark er verdenskendt for sine grønne løsninger og skrappe energikrav til bygninger. Et nyt projekt skal udvide fokus fra energieffektive til bæredygtige bygninger. Projektet, der kan gøre Danmark førende i feltet, har netop modtaget ROCKWOOL Prisen 2017 på en kvart million danske kroner.

I Danmark genererer byggebranchen 30 % af alt affald, i Europa står bygninger for 40 % af det samlede energiforbrug og på verdensplan bruger byggeriet mere end 30 % af alle samfundets ressourcer.  Samtidig stiger behovet for bygninger eksplosivt på grund af en hastigt voksende verdensbefolkning, der søger ind til byerne. Det kan betyde en katastrofe for klimaet, hvis bæredygtighed ikke tænkes ind i den eksisterende og kommende bygningsmasse.

Danmark har længe været førende inden for energieffektivt byggeri og inspirereret andre lande. ROCKWOOL håber, at et nyt projekt kan give Danmark en førerposition inden for bæredygtigt byggeri. Derfor uddeler virksomheden ROCKWOOL Prisen 2017 til et projekt hos Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet. Projektet kan gøre den danske byggebranche globalt førende og skabe nye eksporteventyr.

Skelsættende for dansk byggesektor 
Projektet går ud på at udvikle grundlaget for en frivillig bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet i lighed med de frivillige lavenergiklasser, som siden de blev indført i 2006 har medvirket til udvikling af den danske byggebranche og givet en international førerposition. En tilsvarende ordning med bæredygtighedsklasse kan skabe unikke løsninger i dansk byggeri i en tid, hvor der er global fokus på bæredygtighed som aldrig før.

”Bæredygtigt byggeri er en fordel for mennesker, miljøet og økonomien. Samtidig er det en driver for innovation i byggebranchen, som vi skal leve af på eksportmarkederne. En frivillig bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet kan bringe os foran andre lande, som allerede er langt fremme på denne dagsorden.” siger direktør for brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder, Lene Espersen, som også er medlem af Aalborg Universitets bestyrelse.

Hos ROCKWOOL, som siden 1966 har uddelt ROCKWOOL Prisen til at fremme af udviklingen i dansk byggeri, er prisuddelingen et led i virksomhedens fokus på bæredygtighed: ”Efterspørgslen på bæredygtigt byggeri vokser på global plan. Og vi vil gerne bidrage til, at den danske byggebranche får en førerposition inden for dette område. Vores erfaring siger, at ambitiøse krav i Bygningsreglementet baner vejen for den position” siger direktør hos ROCKWOOL, Christian Jølck.

SBi hilser prisen hjertelig velkommen
Hos Statens Byggeforskningsinstitut hilser man prisen velkommen og mener, at en ny bæredygtighedskategori vil skabe et solidt fundament for byggeriets kvalitet.

”Vi er beærede over at modtage ROCKWOOL Prisen og den kvarte million kroner, der følger med. Midlerne skal bruges til at skabe grundlaget for en frivillig bæredygtighedskategori for bygninger baseret på vores erfaring med den danske certificeringsordning, DGNB ” fortæller direktør, Thorkild Ærø. 
 
Med en klassificering af bygninger på basis af bæredygtighed vil man åbne op for at vurdere bygningers kvalitet på tre dimensioner: Økonomi, sociale forhold og miljø.

  • ROCKWOOL PRISEN har været uddelt siden 1966 og var en af de første priser inden for dansk byggeri.
  • ROCKWOOL PRISEN er indstiftet af ROCKWOOL Danmark med det formål at forbedre det akustiske, termiske og atmosfæriske indeklima samt fremme udviklingen af dansk byggeri.
  • Det er en priskomité, der beslutter, hvem prisen skal tildeles. Komitéen består af:
    • Professor Svend Svendsen, DTU
    • Curt Liliegreen, sekretariatschef i Boligøkonomisk Videnscenter
    • Anders Gade, civilingeniør PhD
    • Christian Jølck, marketing director ROCKWOOL Scandinavia, som også er formand for komitéen

  • Blandt de senere års prismodtagere kan nævnes
    • Green Building Council Danmark til udvikling af kurser og undervisning af studerende i bæredygtigt byggeri
    • William McDonough for konceptet cradle to cradle
    • Anders Gade, civilingeniør PhD
    • Tidligere Stenløse nu Egedal Kommune for medvirken til udvikling af lavenergibyggeri gennem energikrav til bebyggelse i Stenløse Syd.
  • DGNB er en bæredygtig certificering af bygninger. Ordningen vægter miljø, økonomi og sociale forhold ligeværdigt. Green Building Council Denmark (DK-GBC) står for DGNB-certificeringen.

Om ROCKWOOL koncernen
ROCKWOOL koncernen er verdens førende leverandør af innovative løsninger baseret på ikke-brændbar stenuld, der forbedrer miljøet og livskvaliteten for millioner af mennesker. Koncernen beskæftiger over 10.000 medarbejdere i mere end 35 lande og har sit hovedsæde i Hedehusene lidt uden for København. I 2015 havde koncernen en omsætning på EUR 2.208 mio. Selskabet er noteret på fondsbørsen NASDAQ Copenhagen. Læs mere på www.rockwool.com.

For yderligere information, kontakt venligst:
Nilüfer Sahin
Nordic Communications Manager, ROCKWOOL Scandinavia
Mobil: 26 82 22 97
E-mail: nilufer.sahin@rockwool.com

Back