This site uses javascript, some functionality and content is not working if javascript is disabled

13. september 2010

Passiv+byggeri med til at bringe Danmark tilbage i den grønne Superliga (nyhed)

Energieffektive bygninger har et stort eksportpotentiale. Nu tager en ildsjæl kampen om de grønne job i egen hånd og har i samarbejde med Rockwool koncernen opført Danmarks første passiv+hus. Huset producerer mere energi, end det forbruger.

Passiv+byggeri med til at bringe Danmark tilbage i den grønne Superliga En energiregning på 0 kroner - eller ligefrem med plus på kontoen. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er realiteten for Kalle Christensen og hans familie, der bor i huset i Nordeuropas største lavenergiområde, Stenløse Syd.

Bag projektet står Finn Christensen fra arkitekt- og byggefirmaet Passivhus Design ApS, der tidligere har arbejdet med passivhuse, og altså nu går skridtet videre med passiv+huset. Det er et gennemisoleret passivhus , som opgraderes til et passiv+ med et solcelleanlæg, og derfor kan producere mere energi end det forbruger. Husejeren kan dermed sælge strøm tilbage til el-nettet.


Se filmen - klik her (går til ny side hvor filmen vises)

Se filmen - klik her (går til ny side hvor filmen vises)


Indviet af Lykke Friis
Huset har også politisk interessere, som bl.a. betød, at det var klima- og energiminister Lykke Friis, der indviede huset. Hun siger:

”Bygninger står for en stor andel af vores CO2-udledning. Efter COP15 er det vores opgave at demonstrere med praktiske løsninger, at den grønne omstilling er mulig, og at reduktioner og uafhængighed af fossile brændsler går hånd i hånd med konkurrencedygtighed og grønne jobs. Passiv+ huset er ikke bare et godt initiativ på dansk jord; projektets perspektiver er også vidtrækkende – for jobskabelse, for eksporten, for klimasagen og for forbrugeren. Et rigtigt hus med rigtige mennesker i. Det er det, vi har brug for.”

Finn Christensen, entreprenøren bag projektet, siger:

”Jeg ser det som en udfordring at bygge et hus, der energimæssigt står stærkt, også i fremtiden, og som også har et potentiale i udlandet. Og det mener jeg Passiv+ hus konceptet har.”  

Fremtidssikre huse som eksportvare
I Rockwool koncernen, der har medvirket til opførelsen af huset, ses projektet som et vigtigt led i fremtidens grønne eksport.

”Frankrig har allerede planer om at indføre plusenergi-huse som standard. Også Tyskland og Storbritannien har snart energikrav til nye huse, der giver Danmark baghjul. Og EU har netop vedtaget krav om næsten nulenergihuse inden udgangen af 2020. Derfor er det vigtigt, af hensyn til vores grønne eksport, at danske byggefirmaer er visionære og skaffer sig indgående erfaring med at bygge energieffektive huse. Det er løsninger, vi kan eksportere, og som kan sikre vigtige grønne jobs i fremtiden,”  siger koncernchef Eelco van Heel, Rockwool International A/S.



Nyttige links

Læs mere om projektet her

 
Rockwool A/S - Brandsikker isolering
Feedback Form