This site uses javascript, some functionality and content is not working if javascript is disabled

Isolering er den mest rentable klimaløsning

To internationale analyser har vurderet de globale muligheder for og omkostninger ved at reducere udledningen af drivhusgasser. Begge har fastslået, at isolering er det mest rentable tiltag til at reducere udledningen af drivhusgasser.

De to analyser er: 

  • The McKinsey Quaterly: A costcurve for greenhouse gas reduction (1/2007)
  • Vattenfall: The Climate Threat – can humanity rise to the greatest challenge of our times?, jan, 2007

Analyserne tager udgangspunkt i anbefalingen om at forhindre, at den gennemsnitlige globale temperatur stiger mere end 2o C. For at forhindre en yderligere global opvarmning, vil det ifølge analyserne være nødvendigt at reducere den globale udledning af drivhusgasser med mindst 50% i 2030. Analyserne giver et bud på, hvorledes politiske beslutningstagere kan vurdere optimering af tiltag og få maksimal effekt ved at integrere tiltag på tværs af geografiske regioner og samfundssektorer.

Analyserne har set på udledningen af drivhusgasser inden for

  • 6 geografiske regioner: Nordamerika, Vesteuropa, Østeuropa, andre i-lande, Kina og andre u-lande
  • 6 forskellige samfundssektorer: energiproduktion, industri, transport, bygninger, skovdrift, og landbrug og affald
 Analyserne har set på forskellige måder at reducere udledningen:
  • Reduktioner af energiforbruget: bedre isolering af bygninger, mere energieffektiv belysning, ventilation og køling, mere energieffektive apparater, bedre energieffektivitet i køretøjer m.m.
  • Forskellige former for energiproduktion: atomkraft, vindkraft, solenergi, biomasse
  • Øget energieffektivisering og andre brændsler i industri
  • Lagring af CO2
  • Ny skov, undgå skovfældning, genskabelse af tropisk skov
  • Opsamling af metan fra lossepladser

Analyserne har set på tiltag med en omkostning på op til 40 euro pr ton reduceret CO2. McKinsey-analysen kommer frem til, at det er muligt at reducere udledningen af drivhusgasser med 26,7 gigaton ved hjælp af tiltag, der koster mindre end 40 euro pr. reduceret ton. ¼ af potentialet for at reducere udledningen til en omkostningen under 40 euro/ton findes i forbedring af energieffektiviteten (hovedsageligt i bygninger og i transportsektoren).
 
Begge analyser opererer med en omkostningskurve, hvor de forskellige reduktionstiltag er opgjort fra det billigste tiltag til det dyreste. I begge tilfælde er isolering det billigste tiltag. Det har en såkaldt ’negativ omkostning’, hvilket betyder, at der er en fortjeneste ved at gennemføre tiltaget. Det skyldes, at gevinsten ved en lavere energiregning kan finansiere merinvesteringen i bedre isoleringsstandard. Udfordringen er, at der er mange beslutningstagere, og analyserne påpeger, at det er nødvendigt at etablere de nødvendige incitamenter for forbrugerne og virksomhederne, hvis potentialet skal høstes. 

McKinseys Omkostningskurve: 

Vattenfalls Omkostningskurve:


Se online version her

 
Rockwool A/S - Brandsikker isolering
Feedback Form