Isolering sparer energi
Den mest vedvarende og økonomisk bæredygtige energi er den energi, vi ikke bruger. Dette er dokumenteret af adskillige pålidelige kilder.
- I deres Climate Map har McKinsey/Vattenfall dokumenteret, at isolering spare 1,6 gigatons CO2 om året, hvilket svarer til hele Ruslands CO2-udledning. Og uden at det skaber en nettoomkostning! Faktisk kommer der en gennemsnitlig økonomisk gevinst på € 130 pr. ton ud af det.
- Forskningsinstituttet Ecofys er kommet frem til, at alle europæiske lande med tiden vil kunne spare 460 millioner tons CO2 om året, hvis alle bygninger, der sættes i stand, blev opgraderet til nutidens standarder for energieffektivitet. Det svarer til den årlige CO2-udledning i f.eks. Italien. Ved en oliepris på $ 70 tønden kan der spares €270 milliarder om året i energiomkostninger.
- PEP (Promotion of European Passive houses), der er med i EU Kommissionens støtteordning Intelligent Energy Europe Programme, har påvist, at der kan opnås en gennemsnitlig reduktion i CO2-udledningen på 50-65 % pr. hus, hvis alle almindelige huse blev omdannet til passivhuse.
Mere aircondition
I nogle af verdens største økonomier, som f.eks. USA, Kina og Indien, forventer man ifølge McKinsey/Vattenfalls Climate Map, at forbruget af aircondition vil tredobles før år 2030. Amerikanske huse er i gennemsnit mere end dobbelt så store som europæiske huse, og 77 % af dem er udstyret med aircondition.
Brugen af aircondition vil tredobles inden år 2030. Hvis brugen af aircondition i disse lande skal reduceres, er det tvingende nødvendigt at isolere bedre – særligt i Indien og Kina, hvor der opføres mange nye bygninger. USA er allerede opmærksom på potentialet for besparelser med isolering, og de amerikanske energimyndigheder har anslået, at det er muligt at spare 57-68 % af energiforbruget i beboelsesområder ved f.eks. at skære ned på brugen af aircondition.
Bedre isolering vil både være med til at holde kulden ude og forhindre bygningen i at forvandles til et drivhus. Isolering forhindrer varmen i at trænge ind i bygningen gennem taget eller facaden, hvilket reducerer behovet for aircondition.



