Rockwool returordning
En vigtig del af vores genbrugsstrategi er vores retursystem fra byggepladserne.
Med Rockwool Retursystem kan du også bidrage til at mindske ressourceforbruget ved byggeri. Returneringen foregår i specielle retursække, som du bestiller samtidig med dine øvrige Rockwool produkter.
I snart 20 år har vi taget os af isoleringsresterne og forvandlet dem til nye produkter.
Fælles mål for fremstilling med genbrugsmaterialer
En meget vigtig del af bæredygtighedspolitiken hos Rockwool koncernen er maksimalt genbrug - både af egne produkter og materialer og af andres.
Således forvandler vi årligt mere end 400.000 tons affald på vores fabrikker rundt om i verden til konkret energibesparelse. I vores interne genbrugssystem presses stenuldsaffald og spildprodukter fra andre industrier til genbrugsbriketter, der smeltes og indgår i produktionen af ny Rockwool isolering.
På samme måde som vi genbruger andres affald, genbruger vi naturligvis også hovedparten af vores eget produktspild.

