Rockwool A/S EPD miljødeklaration gældende for det skandinaviske marked.
Miljødeklarationen er lavet i samarbejde med den norske miljøcertificeringspartner EPD i Oslo. Miljødeklarationen er lavet iht. ISO 14025 standarden Deklarationen er gældende for Rockwool produkter i hele Skandinavien.
Hent miljødeklarationen her
Rockwool A/S finder en EPD miljødeklaration væsentlig for dokumentation af produkters miljøprofil inden for begrebet bæredygtighed. En EPD miljødeklaration klarlægger desuden indhold af eventuelle miljøskadelige stoffer.
En EPD miljødeklaration bygger på en livscyklusanalyse (LCA) og angiver desuden begreber som ”carbon footprint” på en standardiseret måde.
Hvad er en EPD - miljødeklaration ?
En miljødeklaration er et kortfattet dokument, som opsummerer miljøprofilen for en komponent, et færdigt produkt eller en tjeneste på en standardiseret og objektiv måde.
Forkortelsen EPD bruges i international sammenhæng. EPD står for Environmental Product Declaration.
Kravene til, hvordan en EPD skal udføres, er specificeret i ISO-standard 14025 Environmental Labels and Declarations Type III.
En EPD laves på grundlag af en livscyklusanalyse (LCA). Den standardiserede metode sikrer, at miljøinformationen inden for samme produktkategori lader sig sammenligne produkt til produkt, uafhængigt af landegrænser.
Uafhængige og verificerede miljødeklarationer sikrer miljøinformation i henhold til disse fire krav: Objektivitet, sammenlignelighed, troværdighed og adderbarhed.
En miljødeklaration bygger på livscyklusvurderinger af miljødata fra råvareudtag, produktion, brugsfase og bortskaffelse - vugge til grav.




