Vækst med værdi
Ærlighed, ansvar, effektivitet, passion og entreprenørskab. Vores fem værdier er grundlæggende for den måde, vi bedriver virksomhed og forholder os til hinanden på. De præger vores adfærd, samarbejdsrelationer, beslutningsprocesser, kommunikationsform og omgangstone og er dermed grundlæggende for alle de relationer, vi har, skaber og udvikler.
Konkrete gevinster
Værdier, der ikke bliver udlevet, er intet værd. Hos Rockwool er holdning og handling imidlertid to sider af samme sag. Vores værdier gør vores arbejdsliv mindre bøvlet, fordi de fungerer som retningslinjer for, hvordan vi opfører os og reducerer behovet for manualer, personalebestemmelser og den slags.
Værdierne kendetegner en smidig og fleksibel organisation, der indbyder til samarbejde på tværs af landegrænser, kulturer og faglige forskelle. Bureaukrati og regler reduceres løbende til fordel for sund fornuft, der er baseret på dialog og afklaring af gensidige forventninger.

