This site uses javascript, some functionality and content is not working if javascript is disabled

Personalepolitik

Rockwool koncernen ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, der kan rekruttere, motivere og fastholde kompetente og engagerede medarbejdere.

Personalepolitikken udtrykker et sæt af fælles holdninger, normer og hensigter, som danner et naturligt grundlag for daglig ledelse, samarbejde og fortsat udvikling af samarbejde på tværs af organisationen.

Personalepolitikken er et fælles anliggende for alle ledere og medarbejdere.

Rockwool koncernen er en international professionel virksomhed, der lægger vægt på at skabe de bedste rammer for alle ansatte. Den enkelte medarbejder får mulighed for at bidrage og udfolde sig fagligt og personligt.

Virksomheden ønsker at have en uhøjtidelig og uformel omgangstone. Nøglebegreber som gensidig respekt, åbenhed, ærlighed og engagement er centrale i vores arbejdsdag.

Vi prioriterer samarbejde på tværs af organisationen højt og gør meget ud af den direkte kommunikation gennem gensidig dialog og feedback. Som international virksomhed ønsker vi at være en arbejdsplads præget af forskelligartede medarbejdere. Vi vil gerne afspejle samfundet, både kulturelt, etnisk, køns og aldersmæssigt.  Vi lægger vægt på forskelligheder blandt medarbejderne og ser det som en vigtig faktor i selskabets fortsatte udvikling og vækst.

Det gør vi ved at sætte fokus på:


Forventninger til ledelse og ledere i koncernenForventninger til medarbejdere i koncernenKompetenceudviklingBalance arbejdsliv – privatlivKommunikationSundhed og trivselLøn- og ansættelsesvilkår
Til toppen

Forventninger til ledelse og ledere i koncernen

Ledelsen i Rockwool koncernen skal være troværdig og engageret. Det, der siges, er det, der gøres. Ledelsen arbejder målrettet med at skabe rammer for effektivitet i dagligdagen, og for at sætte nødvendige og relevante udviklingstiltag i gang. Mål og retning for den enkelte afdeling skal være tydelige.

Ledere forventes at være synlige og støtte deres medarbejdere i at skabe fremdrift og handling.

Ledere forventes at vise respekt for medarbejderne.

Ledere forventes at inddrage medarbejderne og skabe engagement.

Af din nærmeste leder kan du forvente direkte feedback på dine egne præstationer og dine fremtidige udviklingsmuligheder i virksomheden.

Ledere forventes at handle i overensstemmelse med koncernens værdier. Ledere skal sikre at ”pålidelighed”, ”ærlighed”, ”effektivitet”, engagement” og ansvarlighed” løbende bliver drøftet i afdelingen også i forhold til afdelingens udfordringer og arbejdsopgaver.


Til toppen

Forventninger til medarbejdere i koncernen

Medarbejdere forventes at tage ansvar, at være omstillingsparate og at engagere sig i nye udfordringer og opgaver.

Medarbejdere forventes at bidrage til tværgående interesser i organisationen.

Medarbejdere forventes at tage aktiv del i at udfordre uhensigtsmæssig adfærd og at give kollegial og ledelsesmæssig tilbagemelding.

Medarbejdere forventes at handle i overensstemmelse med virksomhedens værdier. Medarbejderne skal løbende bidrage til at tydeliggøre værdierne ”pålidelighed”, ”ærlighed”, ”effektivitet”, ”engagement” og ”ansvarlighed” i forhold til afdelingens udfordringer og arbejdsopgaver.


Til toppen

Kompetenceudvikling

Den årlige medarbejdersamtale er rammen for en dialog om mål og planer for medarbejderens fremadrettede fokus. Det er også her en individuel udviklingsplan for medarbejderen udarbejdes.

Det er både virksomhedens og medarbejderens ansvar at medarbejderen har de rette kompetencer til at udføre sit job. Medarbejdere forventes at tage medansvar for egen udvikling.

Medarbejdere skal have den nødvendige beslutningskompetence for at kunne udføre sine daglige opgaver.

Virksomheden vil stille de nødvendige ressourcer til rådighed for udvikling af medarbejdernes kompetencer.

Virksomheden vil arbejde med talentudvikling og motivere til intern jobudvikling og jobskifte i organisationen.

Kompetenceudvikling skal tilrettelægges, så der bliver taget hensyn til karrieremuligheder og karriere stier i virksomheden og den enkelte medarbejders ambitioner og evner.


Til toppen

Balance arbejdsliv – privatliv

Virksomheden anerkender, at enhver medarbejder er unik og skal behandles individuelt.

Virksomheden betragter alle medarbejdere som hele mennesker, med ret til et sammenhængende arbejds- og privatliv.

Virksomheden ønsker at give medarbejdere den nødvendige fleksibilitet og forventer omvendt fleksibilitet i forhold til arbejdet.

Virksomheden tilbyder hjælp til medarbejdere i krise.


Til toppen

Kommunikation

Medarbejdere kan forvente at være godt informeret om forhold, som har betydning for ansvar og opgaver.

Medarbejdere forventes selv at søge relevant information..

Dialog og gensidig information prioriteres højt i dagligdagen.

Virksomheden ønsker at fremme en gensidig tilbagemeldings-kultur mellem ledere og medarbejdere og på tværs af organisationen.


Til toppen

Sundhed og trivsel

Virksomheden ønsker at fremme sund levevis, trivsel og det sociale liv i virksomheden.

Virksomheden ønsker at tage et socialt ansvar for egne medarbejdere i dialog med den enkelte.

Virksomheden ønsker at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø og gennemfører løbende tilfredshedsmålinger.

Virksomheden vil nedbringe risikoen for skader og ulykker gennem det forebyggende sikkerhedsarbejde.

Virksomheden accepterer ikke diskrimination og mobning.


Til toppen

Løn- og ansættelsesvilkår

Virksomheden ønsker at tilbyde konkurrencedygtige løn- og ansættelsesvilkår, der svarer til markedsniveau og som afspejler kvalifikationer og arbejdspræstation.

Virksomheden ønsker at tilbyde et varieret udbud af personalegoder tilpasset markedsniveau.

Ledige stillinger

Vi opslår hele tiden nye og spændende stillinger, så uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund og kompetenceprofil du har, opfordrer vi dig til at besøge vores jobsektion jævnligt.

Aktuelle jobs

Rockwool A/S - Brandsikker isolering
Feedback Form