This site uses javascript, some functionality and content is not working if javascript is disabled

Faglig udvikling i uformelle rammer

Camilla Weinreich, 26 år, økonom i Marketing- og Controlafdelingen, har været hos Rockwool siden 2003. Camilla har en baggrund som HD i økonomistyring og procesledelse.

“Jeg søgte ind hos Rockwool, fordi jeg fandt virksomhedens elevuddannelse meget attraktiv. Men det spillede også en rolle, at jeg altid har haft lyst til at arbejde i en international koncern med dygtige kollegaer og sparringspartnere omkring mig. At Rockwool gør en forskel på klima- og miljøområdet var også utrolig vigtigt, da jeg i sin tid skrev og sendte min ansøgning. Efter min start som elev, hvor jeg nåede at arbejde i fire forskellige afdelinger, har jeg nu fundet min rette hylde i Marketing- og Controlafdelingen, hvor jeg kan se frem til masser af personlig og faglig udvikling.”

Økonomistyring og sparringspartner for ledelsen
“Sammen med min leder udvikler jeg mine egne arbejds- og ansvarsområder, og det er virkelig med til at sikre et spændende og udfordrende arbejdsliv. Mine primære ansvarsområder dækker udarbejdelse og periodisering af vores årsbudget, månedlig rapportering af salg, omkostningseffektivitet og resultat, samt udvikling af diverse systemer til økonomistyring. I øjeblikket arbejder jeg med at udvikle en ny budgetmodel, og jeg er faktisk hele tiden med til at udarbejde planer, budgetter og resultatudviklingsanalyser. Der er nok at lave, men det er sådan, jeg kan lide det – og så er det rart at vide, at min arbejdsplads belønner fagligt engagement med konstant personlig udvikling.”

“Ud over at blive fagligt stimuleret og have muligheden for ting som videreuddannelse, jobrotation og udstationering er det for mig også vigtigt at gå godt i spænd med mine kollegaer. Derfor er det dejligt, at vi har så meget sammen uden for arbejdstiden. Den sidste fredag i hver måned er der fx fredagsbar, vores kunst- og idrætsforening arrangerer en masse spændende ting – og vores fitnessordning ville jeg nødigt undvære.”

Ledige stillinger

Vi opslår hele tiden nye og spændende stillinger, så uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund og kompetenceprofil du har, opfordrer vi dig til at besøge vores jobsektion jævnligt.

Aktuelle jobs

Rockwool A/S - Brandsikker isolering
Feedback Form