Varme og ventilations system til Lavenergi huset
Den valgte løsning
Familien Regel har ønsket om et varme- og ventilationssystem, der giver en optimal løsning, både funktionelt og økonomisk. Den løsning, der er valgt, tager højde for, at huset har et meget lille energitab og derfor ikke et stort opvarmningsbehov.
Valget er faldet på en varmepumpe til ventilation og rumopvarmning via luften samt gulvvarme i de rum, der har klinker. Derudover er der valgt solvarme til varmt brugsvand og supplerende gulvvarme.
Fordele:
- Lavere anskaffelsessum end fx fjernvarmeinstallation eller naturgasfyr.
- Er et kombineret anlæg, der både sikrer ventilation, varme og varmt vand.
- Der er ikke behov for radiatorer. Det sparer plads og ser pænere ud.




