This site uses javascript, some functionality and content is not working if javascript is disabled

Varme og ventilations system til Lavenergihuset

Huset bygger på gennemtestede løsninger, så der er egentlig ikke de store forskelle på selve byggeprocessen i forhold til almindelige huse. Det er i designfasen, der er forskel.” Mere besværligt er det altså ikke at bygge et lavenergihus, ifølge Steen Krogh Regel. Men der er dog visse områder, som kræver særlig opmærksomhed:

  • Valg af varmeanlæg
    Varme- og ventilationsanlægget skal vælges med omhu inden installation. Det skal opfylde husets behov, hverken mere eller mindre. Til at starte med havde familien tænkt sig at installere et jordvarmeanlæg, men det kan producere meget mere energi end, der er behov for pga. husets lave varmetab. Derfor var det muligt at vælge en billigere løsning i form af en luft-til-luft varmepumpe.  
  • Dimensionering
    Familien har hentet professionel hjælp til både valg af løsningen samt dimensionering af anlægget. For små rør kan fx give et dårligt luftskifte, utilstrækkelig opvarmning og et larmende anlæg. Steen Krogh Regel forklarer: ”Det kræver særlig viden at finde ud af, hvor store ventilationsrørene skal være, og i hvilke rum, der skal suges ind, og hvor der skal suges ud. Derfor har vi rådført os med gode rådgivere og leverandører på dette område.”  
  • Tæthed
    Som i alle huse opført efter de nye krav i Bygningsreglementet kræves en høj grad af tæthed i huset. Et utæt hus giver et unødigt energitab og forstyrrer en ubesværet ventilation, hvilket gør det vanskeligere at indregulere og styre ventilationsanlægget. I familiens hus er der sket ca. 15 gennembrydninger af det lufttætte lag i forbindelse med installation af rør, men de er blevet effektivt tætnet igen med særligt gummi.  
  • Nedgravning af energirør
    Energirøret skal nedgraves i forbindelse med at fundamentet støbes, så det er en god idé at lægge denne opgave ind i fundamententreprenørens entreprise. En særlig detalje i familien Krogh Regels hus er, at man har kørt røret over loftet op i gavlen via husets værksted. Ganske enkelt for at undgå at få en metalstuds til at stikke op ad jorden, og som både børn og voksne kunne falde over.
Rockwool A/S - Brandsikker isolering
Feedback Form