Uge 32 - Opsætning af væg og tagelementer
Familien Krogh Regel har, som mange andre også gør i dag, valgt at bygge deres hus med præfabrikerede væg- og tagelementer. Elementerne bliver efter arkitektens tegninger fremstillet på fabrik og derfra fragtet ud til byggepladsen.
En af fordelene ved fabriksfremstillede elementer er, at de bygges under kontrollerede klimatiske forhold, således at der ikke indbygges fugt. Derudover er det lettere at kvalitetssikre produktionen.




