This site uses javascript, some functionality and content is not working if javascript is disabled

Opsamling på Lavenergihuset

1. Årligt rumvarmeforbrug
Lavenergihusets årlige rumvarmebehov er bestemt med simuleringsprogrammet PHPP 2007, som er specielt udviklet til passivhuse. Det samlede årlige rumvarmebehov er beregnet til 3750 kWh, svarende til 18.2 kWh/m2. Omregnes 3750 kWh til eksempelvis olie, så skal der årligt bruges ca. 400 l olie til rumopvarmning i det 240 m2 store hus.
 
Et af kriterierne for at et hus kan kaldes et ”ægte” passivhus er at det årlige rumvarmebehov ikke overstiger 15 kWh/m2. Steen Kroghs hus ligger derfor marginalt over grænsen for passivhus-kriteriet.
 
2. Klima
Klimaet har meget stor indflydelse på hvor svært det er at opfylde passivhus-kriteriet. Nedenstående tabel viser hvorledes Steen Kroghs hus vil opføre sig, hvis det placeres forskellige steder i Europa.
 
Som det ses af tabellen, har huset et beregnet rumvarmebehov på 8.9  kWh/m2 i Dublin, hvilket skyldes det noget varmere klima i Irland. Dette betyder, at eksempelvis isoleringstykkelsen i væggene kan reduceres markant. Passivhuse i Irland bygges typisk med isoleringstykkelse i væggene på 200-250 mm

Tabel: Klimaets indflydelse på rumvarmebehov i Steen Kroghs hus
LokalitetÅrligt rumvarmebehov (kWh/m2)
Danmark18.2
Brussel (Belgien)14.2
Stockholm (Sverige)22.8
Dublin (Irland)8.9
Rockwool A/S - Brandsikker isolering
Feedback Form