Lavenergihus 2005
Dette lavenergihus er et arkitekttegnet typehus med et ekstremt lavt varmeforbrug. Huset koster ca. 167 kroner om måneden at varme op.
Huset er udviklet af Rockwool International A/S som en demonstration af, at det er muligt til en fornuftig pris at bygge langt mere energirigtigt, end vi gør i Danmark i dag ved hjælp af kendt teknologi. Vel at mærke uden at gå på kompromis med hverken arkitektur eller indeklima.
Indtil videre er der kun opført ét eksemplar af huset, men huset kan bygges overalt i Danmark på en hvilken som helst egnet byggegrund. Huset er ikke eksperimentelt og kan sidestilles med andet typehusbyggeri, men har en række ekstra fordele.
Fordele ved Lavenergihuset:
- Lav varmeregning.
- Man bliver uafhængig af fremtidige prisstigninger for olie og gas og grønne afgifter.
- Huset er godt for miljøet, idet det er opvarmet med jordvarme uden udslip af CO2 mv.
- Arkitekttegnet.
- Velfungerende indeklima.
- Rummelig planløsning.
- Godt lysindfald.
- Brandsikre konstruktioner.




