This site uses javascript, some functionality and content is not working if javascript is disabled

Varmepumpe

De tre villaer får installeret ventilationsanlæg med varmegenvinding, der renser luften, og ca. 20 procent af luften bliver løbende fornyet. Anlægget klarer desuden størstedelen af opvarmningen af det varme brugsvand.

Ventilationsanlægget trækker frisk luft gennem 40 meter lange rør under jorden i haven. Her får luften på naturlig vis en temperatur på ca. otte grader. Anlægget er med til at nedkøle huset om sommeren og begrænser behovet for varmetilførsel om vinteren.

Et vigtigt skridt mod passivhusstandard er, at de tre huse varmes op helt uden traditionelle radiatorer.
Anlægget er fra den danske producent Nilan og hedder VP18 Compact, hvilket er det første af sin art på det danske marked. Det optager ikke mere plads end et højskab og kan benyttes i alle boliger på op til 230 m2. Anlægget er en kombination af:

  • Varmepumpe, der genvinder den fugtige luft fra bad og køkken til en 180 liter varmtvandsbeholder og indblæsningsluft.
  • Modstrømsveksler, som passiv varmegenvinder, der forvarmer indblæsningsluften. Den bliver udbygget med en ekstra jord-varmepumpe, der bliver installeret med omkring 80 meter rør i haven ved hvert hus, hvilket giver gulvvarme i husene.  
  • Frekvensstyring, så kapaciteten kan reguleres alt efter, hvor meget varme, der er brug for i bygningen.

VP18 Compact kan skifte op til 320 m3 luft i timen og kan leveres med en ekstra varmespiral til boliger med større varmtvandsbehov. Dermed kan anlægget kombineres med solfangere, jordvarme, olie, gas, fjernvarme eller anden form for brændsel.

Anlægget kan med en mikrojordvarmepumpe supplere varmetilførslen på meget kolde vinterdage.

Rockwool A/S - Brandsikker isolering
Feedback Form