This site uses javascript, some functionality and content is not working if javascript is disabled

Økonomi og indeklima

God økonomi i det lange løb

De tre villaer i Hjørring på mellem 100-200 m2 kommer til at have et varmebehov på mellem 1.000-3.500 kr. om året, mens varmeregningen i alle tre boliger inden energirenoveringen lød på mellem 20.100-37.500 kr. om året. Søren Riis Dietz siger:  

”Passivhuse har et energiforbrug til opvarmning på under 15 kWh pr. m2 pr. år, hvilket svarer til 10-20 procent af et almindeligt, ældre parcelhus. For at illustrere: to 75 watt pærer eller 5 fyrfadslys kan klare opvarmningen af et rum på ca. 14 m2 når der er 12 minusgrader udenfor.”

Hverken dyrere eller mere besværligt

Med de indhentede erfaringer fra forsøgsprojektet i Hjørring står det klart, at det i forhold til en traditionel energirenovering hverken er meget dyrere eller meget mere besværligt at renovere til passivhusstandard. Jul Hørlyck fra byggefirmaet Parvenu forklarer:

”Merprisen for at gå hele vejen til selvforsynende passivhusstandard ligger i størrelsesordenen ti procent, men til gengæld får man udover fremtidens sparede varmekroner reelt et hus med en helt ny og moderne arkitektonisk profil, et uovertruffent og allergivenligt indeklima samt en tidssvarende indretning med åbne rum og store glaspartier, som skaber en tæt og umiddelbar sammenhæng mellem ude- og indeliv. Men dertil kommer, at værdien af det totalt energirenoverede hus ikke kun bevares. I en fremtid med knaphed og stigende priser på energi er det sandsynligt at husets værdi øger sin markedsværdi, ligesom beboerne opnår maksimal forsyningssikkerhed, for solen bliver jo ved med at skinne.”

Energirenovering til passivhusstandard
De tre energitunge og tidstypiske villaer i Hjørring fra henholdsvis 1920’erne, 1930’erne og 1960’erne skal energirenoveres til passivhusstandard uden ekstern varmeforsyning.

De gamle, energitunge villaer med masser af træk-gener moderniseres til komfortable og arkitekttegnede villaer/villalejligheder med et ekstremt lavt energiforbrug til opvarmning. Alle tre huse gøres tætte, efterisoleres udvendigt, super lavenergi vinduer med 3 lags glas isættes mod syd og bygningen udstyres med varmegenvinding samt ventilationsanlæg, der via en jordkanal forsyner huset med gratis jord forvarmet luft.

Rockwool A/S - Brandsikker isolering
Feedback Form