Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger

ROCKWOOL International A/S har forpligtet sig til at sikre dit privatlivs fred online. Al behandling af personlige oplysninger, som genereres via dette websted, vil være i fuld overensstemmelse med den nationale lovgivnings regler om behandling af personlige oplysninger, således som det fremgår af følgende erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, som er udarbejdet af ROCKWOOL International A/S.

Dette websted er ejet og drives af
ROCKWOOL International A/S
Hovedgaden 584
2640 Hedehusene
Danmark
Tlf.: 46 56 03 00
Fax: 46 56 33 11
info@rockwool.com

Disse oplysninger indsamler vi

Dette websted indsamler oplysninger på forskellige måder. Når du bestiller varer eller tjenester hos os, bliver du bedt om at oplyse dit navn, din e-mail-adresse, din stilling og andre kontaktoplysninger, som er relevante for din henvendelse. Hvis det er obligatorisk at afgive oplysningerne for at kunne fortsætte, vil det være markeret med en *. De indsamlede oplysninger vil kun blive anvendt i forbindelse med, at vi kontakter dig som led i det generelle kundeforhold og for at gøre det lettere for dig at bruge vores websted samt vores tjenester og produkter.

Cookies

Vi anvender cookies og logfiler, som giver os værdifulde oplysninger om brugen af vores websted. En cookie er en lille bid information, som sendes til din browser fra en webserver, og som gemmes på din computers harddisk. Vi anvender denne information til at følge trafikmønstre og identificere kundeegenskaber, som vi anvender i forbindelse med systemadministration, indsamling af oplysninger om besøgsadfærd og præferencer og til at rapportere informationer til vores interne statistik med henblik på at optimere vores internetbaserede tjenester. Cookies gemmes kun på din pc, indtil du sletter dem. Klik på cookiebanneret i venstre side hvis du vil vide mere om vores brug af cookies.

Valgfrit abonnement

Vores websted giver brugerne mulighed for at vælge, om de ønsker at modtage vores nyhedsbreve, specialtilbud og andre informationer om nye funktioner, arrangementer og tjenester. Du vil modtage information om markedsføringstilbud forud for dataindsamlingen, og du vil blive bedt om at give dit samtykke, før vi sender markedsføringsmateriale til dig pr. e-mail. Ønsker du at blive slettet af mailinglisten og dermed ikke at modtage flere henvendelser af denne art i fremtiden, kan du sende en e-mail til info@rockwool.dk, hvori du skriver ordet “Frameld” i emnefeltet.

Videregivelse af oplysninger

Dine oplysninger vil ikke blive videregivet til nogen tredjemand, medmindre vi har indhentet dit udtrykkelige samtykke hertil, eller hvis videregivelse er påkrævet ved lov.

Rettelse/opdatering af oplysninger

Hvis du ønsker at rette, opdatere eller på anden måde ændre de oplysninger, du har givet os, eller hvis du ønsker at gøre indsigelse mod vores behandling af disse oplysninger, bedes du kontakte os på ovennævnte adresse, e-mail-adresse, telefonnummer eller faxnummer.

Sikkerhed

Vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre dine personlige oplysninger, og dette websted har truffet sikkerhedsforanstaltninger, der har til formål at beskytte mod tab, misbrug og ændring af de oplysninger, vi har kontrol over.

Kontakt

Har du spørgsmål vedrørende denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, den måde som dette websted forvaltes på eller dine handler med os, er du velkommen til at kontakte os på ovennævnte adresse, e-mail-adresse, telefonnummer eller faxnummer.