Arbejde hos os

Gør verden til et bedre sted

Vi er meget glade for at arbejde i en virksomhed, der udvikler løsninger, der kan gøre verden bedre at leve i. Vores største aktionær er ROCKWOOL Fonden, som bruger mange ressourcer i form af tid og penge til at gavne samfundet. Hvis du også kunne tænke dig at arbejde i en virksomhed, der har integritet og samfundsansvar indbygget i sit DNA, så kig i vores ledige stillinger, og ansøg om et job i koncernen.

Virksomhedens samfundsansvar

Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores samfundsmæssige resultater. Det gør vi ved at sætte ambitiøse mål og basere vores daglige forretning på overvejelser omkring samfundsforhold, menneskerettigheder, sundhed og sikkerhed. Vi fører en åben dialog med vores interessenter og rapporterer årligt om vores samfundsmæssige resultater i vores bæredygtighedsrapport.

Vores produkter og serviceydelser forbedrer levevilkårene for millioner af mennesker ved at give dem økonomisk overkommelig opvarmning og køling, termisk komfort, højere brandsikkerhed, bedre lydforhold, mindre vibration fra bytrafik og færre kemikalier i grøntsager fra drivhuse.

De fleste af vores produkter har en positiv effekt på globale udfordringer, herunder klimaforandringer og de svindende reserver af fossile brændstoffer. Disse positive bidrag betyder meget for både medarbejdere, ledelse og bestyrelse, og de inspirerer os i vores daglige arbejde.

Hos ROCKWOOL er du mere end en medarbejder. Du er en person. Du er et talent. Du er en passion. Du er en ambition. Du er vores stærkeste aktiv!

Mangfoldighed i vores virksomhed

Vi ser vores talentfulde, engagerede og mangfoldige arbejdsstyrke som en afgørende konkurrencefordel. Vores succes afspejler de højt engagerede og kompetente mennesker, der er i vores virksomhed. Vi ønsker at rekruttere og fastholde de bedste talenter til at drive stærke resultater og høj vækst i forretningen.

Mangfoldighedsledelse er til gavn for alle – medarbejdere, arbejdsgrupper, koncernen, vores kunder og andre interessenter. Vi forstår, at hver enkelt medarbejder bidrager med sine egne unikke evner, egenskaber og erfaringer i sit arbejde. Vi tilskynder også til, at folk med forskellige erfaringer, synspunkter og kulturer arbejder sammen. Det fremmer kreativiteten og innovationen.

I vores lokaliteter rundt om i verden tæller vores arbejdsstyrke 52 forskellige nationaliteter. Blot i Tyskland er der for eksempel 21 forskellige nationaliteter.

Vi tror på, at alle mennesker skal behandles med respekt og værdighed. Vi vælger altid den bedste person til en stilling, samtidig med at vi sikrer lige muligheder og undgår forskelsbehandling i vores rekrutteringsproces. Vi sætter en ære i at tilbyde lige muligheder og gøre det muligt for medarbejderne at skifte mellem afdelinger og lande. Vi hjælper også vores ledere med at få medarbejdere fra forskellige dele af koncerne ind i deres teams.

Vores grundfæstede principper om lederskab, tillid og selvstændighed hjælper os med at skabe et miljø, hvor alle kan realisere deres fulde potentiale inden for virksomheden.

En mangfoldig arbejdsstyrke er også til stor gavn for vores forretningsresultater. Det fremmer kreativitet og innovation og giver en dynamisk kultur, der er fælles for hele den globale organisation.

Et sikkert sted at arbejde

ROCKWOOL koncernen har en nultolerancepolitik over for alt, som er til fare for sundheden og sikkerheden. Det gælder både medarbejdere, underleverandører og andre, der arbejder på vores lokaliteter, samt alle, der installerer eller bruger vores produkter. Vi samarbejder med forskere og myndigheder om at sikre, at vores produkter ikke har negative effekter, når vores anbefalede retningslinjer bliver fulgt. Hvis ikke, ændres retningslinjerne, eller produktionen stoppes.

Vi tilskynder til og forventer, at alle ledere og medarbejdere har en proaktiv holdning til sikkerhed. Vi fremmer forebyggende initiativer og risikovurderinger for at kunne skride ind og forhindre risici. Det bringer os nærmere på vores endelige mål om nul ulykker, der medfører mistet arbejdstid.

Historien om ROCKWOOL ROCKWOOL Fonden
Historien om ROCKWOOL

ROCKWOOL Fonden

Fonden er den største enkeltaktionær i ROCKWOOL-koncernen med 23% af aktierne.
Få mere at vide
Back